Roholte Kirke

Roholte sogn, Fakse herrede, Præstø amt.
Roholte sogn er udskilt fra Kongsted sogn 1467.

Fra "Roholte Kirke og Sogn 1441-1941 - Festskrift ved Kirkens 500 Aars Jubilæum" af Martin Poulsen:

SOGNETS OPRETTELSE OG KIRKENS EJERE
Om Roholte Sogns Adskillelse fra Kongsted findes Meddelelse i et gammelt Brev fra 1467. Det er ikke hyppigt at finde et Dokument, der giver saa paalidelig Oplysning om et Sogns Oprindelse. Det viser, at Roholte oprindelig var en Slags Anneks til Kongsted og som selvstændigt Sogn er c. 25 Aar yngre end Kirken.
Originalen, som er gaaet tabt, er indført i "Rigens Forfølgningsbog" 1607-09, som findes i Rigsarkivet. (Kirkehist. Sam]. 1877-80. 3 R. II.)
Kong Christian IV bevidner her, at Sognepræst Christen Jensen udi Roolte har forelagt en bekræftet Afskrift af et gammelt Pergamentbrev, og saa anføres Ordlyden.
Brevet af 1467, som er affattet paa Latin, er fra Roskildebispen Oluf Mortensen og lyder lidt forkortet:
"Oluf Mortensen, af Guds Naade Biskop i Roskilde, hilser alle og enhver, der faar dette Brev at læse og se saavel som høre. Hilsen med alles Frelser!
Eftersom Sognekirken Roolte i vort Stift med sit Sogn, der hører til Kongsted Sogne- kirke som en Datter til sin Moder, for "nogle Aar siden blev oprettet og bygget af nyt og indviet til Sct. Anna's Ære, og den velbyrdige Frue Grevinde Helena (se Side 24) har skænket en Gaard i Roolte som Frelse for sin Sjæl og sine Forældre og i Særdeleshed har bestemt den til Brug for Præsterne;
Og fordi begge de førnævnte Kirker ved deres Ejendomme er saa velhavende og har saa store Menigheder, samt ligger saa langt fra hinanden, at de ved deres Midler sagtens vil kunne underholde deres egen Sognepræst:
Saa har den strenge Fyrste, Hr. Christian (l), Konge af Danmark og Norge, de Slavers og Gothers, Hertug til Slesvig, Greve af Holsten, Stormarn, Oldenborg og Delmenhorst, hvem jus patronatus (Kaldsret) tilhører, ædelmodigt ved sit Brev ladet samme Kirker henholdsvis med deres Sogne adskille fra hinanden, saaledes som i samme Konge- brev yderligere indeholdes. (Kongebrevet findes ikke.]
Da altsaa ovenstaaende har bevæget vort Sind til at gøre det, saa skiller og bort- skærer vi ved at bekræfte førnævnte Kongebrev med vor lovmæssige Myndighed i alle dets Punkter og Artikler Roolte Kirke med dens Sogn i alt, saavidt det kan ske med Gud og efter den fædrene Ret fra Kongsted Kirke og dens Sogn, og iøvrigt beslutter og forordner vi, at den til evig Tid skal være fri, skilt og ganske undtaget fra førnævnte Kongsted Kirke med den ærværdige Hr. Johannes Petris, Kongsteds nuværende Sogne- præsts Samtykke.
Roolte Kirke skal, saa ofte den er ledig, gives til en præsteuddannet Mand ved os og vore Efterfølgere, Biskopperne i Roskilde, efter Indstilling af den, der f. T. er Danmarks Konge.
Forøvrigt vil og befaler vi, at førnævnte Roolte Sognepræst i Fremtiden paa de enkelte Søn- og Festdage skal nævne den førnævnte Grevinde Helena's Navn fra Prædike- stolen og bede ydmygt til Gud for hende og hendes Forældre.
Til Bevis paa alt og hvert enkelt af dette og ved for de tilstedeværende at hænge vort Segl under som Vidnesbyrd har vi skrevet dette.
Givet i Roskilde i Marts Anno Domini 1467".
Roholte Kirke var da først de danske Kongers Ejendom. 1441-1677. Fra denne Tid vides, at Christian III 29/9 1555 havde forordnet 20 fattige flittige Studenters Underhold i Helliggejstes Hus i København "hver Dag til to Maaltide Mad og Øl til Skjellighed."
Det skal ske, "ved alt vor og Cronens Part af Tiende af disse efterschrefne
Sogne: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
udi Fakse Herred: Fakse, Karise, Roholte, Kongsted, Spjellerup.
(Hofman: Fundationer I 1755).
12/7 1556 udstedes Befaling til Bønderne i disse Sogne: "da Kronens Part af Tiende er henlagt til AImindelig Hospital i Kjøpenhafen med Undtagelse af 3 Pd Korn af Roolte Sogn og 3 Pd af Søllerødtz Sogn, hvilke 6 Pd ere tillagte Sognepræsten i de 2 Sogne, skulle de yde Kronens Tiende i Kjærven i Kirkeladen, for at de fattige kunne vide, hvad der tilkommer dem".
(Kancel. Brevbøger 1556- 60).
Frederik II forøgede 1569 Tallet paa Studenter til 100 og lagde flere Tiender til. Det er Begyndelsen til Kommunitetet og Regensen.
Er 1441 og 1467 de første sikre Aarstal i Kirkens og Sognets Historie, saa er 1677 det næste, da Kirken fra at være i Kronens Eje gaar over til at blive Herregaarden Lindersvolds Ejendom. 1677-1737.
Christian V skænkede ved Gavebrev af 19/12 1677 Kirken til Fru Merthe Sophie Urne, Lindersvold (f. 164., t 1724).
Gavebrevet findes ikke, men i den kgl. Resolution af 18/12 1677 i Rigsarkivet og i Rentekammerets Beregning hedder det, "at Roholte Kirke, Tryggevælde Amt, Faxe Herred med Kirketiende og Kaldsret til Præst og Degn skænkes Fru Merthe Sophie Urne, hindes Børn og Arfvinger, som udi den Augsburgiske Confession er og vorder opdragne".
Beregning: Kgl. Majestæts Anpart Tiende er Perpetuerit (henlagt) til Studie Gaarden saa og til Præsten for hans Kalds Ringheds Skyld.
Kirkens Tiende: 3½ pund Rug, 4 pund Byg, 6 Tønder Havre. Beløber Hartkorn 20 Tdr. 4 Sko Tønden beregnet og anslagen for 25 Rdl. Eftersom den af sin aarlige Indkomst forsvarligen skal ved Magt og lige holdes.
Penge 766 Rdl. 4 Mk.
Actum. Rentekammerit d. 18. Decbr. 1677.
Ret Beregnet af Samuel Birner.
(Rigsarkivet).
Gavebrevet gengives her efter Hofman: Fundationer Tom. VIII, 1762.
Vi Christian dend Femte af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Digtmarsken, Grefve udi Oldenborg og Delmenhorst gjøre alle witterligt:
At Vi af sær Kgl. Naade formedelst allerunderdanigst troe Tjeneste, som Vores Obrister Os Elskelig Rabbe v. Schilder Os allerunderdanigst beviist haver, Allernaadigst haver skjænket og foræret hans Hustrue Os Elskelig Frue Merte Sophie Urne og hendes Arvinger, saasom Vi hende hermed skjænker, skjøder og afhender, fra Os og Vore Konge- lige Arve-Successorer udi Regjeringen, og til Fru Merte Sophie Urne hendes Børn og Arvinger, som i den Augsburgiske Confession er og vorder opdragne, Jus Patronatus til Roholte Kirke i Faxøe Herred her i vores Provintz Sælland, som hun og hendes Arvinger, som for bemeldt, skal have, nyde og beholde med lige saadan Frihed, som Vi og fremfarne Konger udi Danmark det haft og nydt haver, saaledes at Hun og de maa lade annamme og oppebærge Kirkens Anpart Tiende, item have Herligheden over Præste- Gaarden og Degne-Boelet saavelsom ald anden Kirkens tilliggende Herlighed og aarlige Indkomst, som af Alders Tiid dertil ligget haver og bør dertil ligge med rette, intet undtagendes i nogen Maade, og selv at kalde Præst og Degn til fornefnte Kirke, dog skal Præsten og Degnen, som af hende og hendes Arvinger af den Augsburgiske Confession vorder kaldet, tage Vores Allerunderdanigste Confirmation udi Vores Cancellie.
Og kjendes Vi Os og Vores Kongelige Arve-Successorer udi Regjeringen aldeles ingen ydermere Lod, Deel eller Rettighed at have til fornefnte Jus Patronatus eller des Indkomst og Herlighed efter denne Dag udi nogen Maade, mens fornefnte Jus Patronatus at følge bemeldte Fru Merte Sophie Urne, hendes Arvinger og Efterkommere af den Augsburgiske Confession, som des rette Patroner, dog Vores Anpart Tiende, som Allernaadigst til Studiegaarden er perpetuerit saavel som de trei Pd Byg aarlige Afgift til Præsten, skal uforanderlig derved forblive, saa og hvis Studii Skatt, Cathedraticum eller Contributioner, som saadanne af Os afhendte Kirker kand tilkomme at udgive, skal herefter som tilforne erlegges og betales. Og skal de icke være bemægtiget, Præsten eller Degnen af nogen deres Indkomst i nogen .Maade det ringeste eller noget at afkorte, mens de det at nyde efter Ordinantzen i alle Maader, saa og Kirken udaf sin Tiende og aarlige Indkomst forsvarligen og ved Magt at holde, saasom de ville ansvare, og saafremt de samme Jus ikke vil have forbrudt. Forbydendes alle og enhver herimod, eftersom forskrevet staar, at hindre eller udi nogen Maade Forfang at gjøre under Vor Hyldest og Naade.
Givet paa Vores Kongelige Residentz udi Kjøbenhavn.
dend 19. December Anno 1677.
Fru Merete eller Fru Merthe, som hun gerne kaldtes, var Datter af Rigsmarsk Jørgen Urne (t 1642) og Margrethe Marsviin (t 1650). Et Epitafium. Maleri af dem med 13 Børn, hvoraf Fru M. var den yngste, skal findes paa Lindenborg, Blenstrup Sogn.
Hun havde 1673 købt Lindersvold af sin Broder, Ritmester Axel Urne, og var gift med Oberst af Rostjenesten (Cavalleriet) Rabe v. Schildern, som var født i Westphalen og døde 1680.
Paa Herskabsstolen i Roholte Kirke stod 1758 hans Navnetræk over et Vaaben med en Ørn og Fru Merthes Navnetræk over et Vaaben med en Ørneklo.
Fru Merthes Fødselsaar vides ikke bestemt. Hun døde 1724 godt 80 Aar gammel. Hun og hendes længe forinden afdøde Mand blev begravet i Roholte Kirke. Ved Istandsættelsen 1840-41 blev Kisterne nedsat i en muret Hvælving under Taarnet.
Af Fru Merthes 14 Børn, hvoraf de fleste døde tidligt, arvede Datteren Hedevig Sofie v. Schildern, gift med Oberst v. Kalchreuter, Gaarden og dermed Kirken 1724, men solgte den 1728 til Fru Kirstine Marie Krabbe (t 1736, begravet i Olstrup K), Enke efter Generalmajor Ulrich Christian Kruse (t 1727).
Deres Datter Birgitte Charlotte Kruse blev ved Bryllup paa Lindersvold 3/10 1732 gift med Otto Thott, Ejeren af Strandegaard. Saaledes blev Strandegaard og Lindersvold forenede.
Otto Thott købte 18/10 1737 Gaunø af sine Medarvinger, og saaledes har Roholte Kirke tilhørt Gaunø's Ejere siden 1737.
Kirkens Ejere i de siden da forløbne godt 200 Aar er:
Statsminister, Geheimeraad, Greve Otto Thott (f. 1703 t 1785). En meget lærd Mand, Statsmand og stor Bogsamler, hvis Bibliotek paa over 120,000 Bind ved hans Død for en Del gik over i det kongelige Bibliotek, hvor der paa Læsesalen findes en Buste af ham. Han blev begravet i Sorø Kirke. - I hans Testamente hedder det bl. a.: ,,50 Rigsdaler til ny Præstekjole faar hver af de 4 Præster ved Godsets Kirker".
Kammerherre Holger Reedtz-Thott (f. 1745 t 1797) var Søn af Otto Thott's Fætter. Han fik 1786 kgl. Bevilling til at antage Navnet Reedtz-Thott og lod 1789 foretage en Reparation af Roholte Kirke. 1794 ophøjes Godset til Stamhus. Han blev begravet i Familiebegravelsen paa Vejlø Kirkegaard.
Kammerherre, Hofjægermester, Lensbaron Otto Reedtz-Thott (f. 1785 t 1862) var Søn af Holger Reedtz-Thott. 1805 ophøjes Gaunø til Lensbaroni. Han var Besidder af Godset i næsten 65 Aar, bekostede væsentlig Opførelsen af Skansen og Batterihuset ved Strandegaard 1807, gav 100 store Egetræer fra Godsets Skove til Hjælp ved Bygning af en ny dansk Flaade efter Englændernes Ran 1807. De saakaldte Spindeskoler, som var en egen Form for Husflid og almindelig forestodes af Skolelærerens Hustru som en Slags Aftenskole, støttedes af Godset, som var et af de første i Amtet, idet der i Roholte Sogn aarlig spandtes 350 Pd (Lütken: Præstø Amt 1831-34).
Han gav alle Præster paa sit Gods et betydeligt Deputat af Brænde. 1840-41 lod han foretage en Restaurering af Kirken, færdig til 400 Aars Jubilæet, som fejredes 13. Juni 1841. Noget nærmere om denne Fest har ikke kunnet findes. Han blev begravet paa Vejlø Kirkegaard.
Konsejlspræsident, Geheimekonferensraad, Kammerherre, Hofjægermester, Lensbaron Kjeld Thor Tage Otto Reedtz-Thott (f. 1839 t 1923), Søn af Otto R.-Th., gift med Elisabeth Adelgunde Bülow (t 1909) lod foretage den store Restaurering 1883-84 (c. 35,000 Kr.). Ved hans 50 Aars Jubilæum som Besidder 1912 blev der i Gaunø Park rejst en Mindestøtte af Granit med Portrætmedailloner. Han blev begravet paa Vejlø Kirkegaard.
Kammerherre, Hofjægermester, Lensbaron Otto Reedtz-Thott (f. 1872 t 1927), Søn af Tage R.-Th. og som denne Forstander for Herlufsholm Skole.
Han boede en Række Aar paa Fedgaarden og var en Tid Formand for Roholte Sogneraad og Medlem af Roholte Menighedsraad. Han ligger begravet i en .Gravhøj paa Fedet sammen med sin første Hustru Baronesse Gudrun f. Reedtz-Thott (t 1917). I Plantagen paa Fed staar en Mindesten for ham, "Rejst af Beboere paa Godset 1928". Han overleves af sin anden Hustru Lensbaronesse Ingeborg Agnes R.-Th. f. Komtesse Danneskjold-Samsøe. (Side 35.)
Baron Axel Gustav Tage Reedtz-Thott (f. 1920), Søn af Hofjægermester, Kammerjunker, Oberstløjtnant, Baron Tage Rudolph Reedtz-Thott og Baronesse Else Louise Thalia, f. Wedell-Neergaard, Strandegaard (Side 34).

Caroline Sophie Rasmussen
Mogens E Jacobsen
Ane Kirstine Jensdatter
Niels Bentsen
Hanne Toftgaard Nielsen
Rasmus Nielsen
Ane Marie Christensen
Anders Hansen
Anne Sophie Jørgensdatter
Cathrine Andersdatter
Anne Jensdatter
Bodil Andersdatter
Anne Catrine Estensdatter
Ane Lisbeth Jensen
Peder Johannesen
Søren Christensen
Else Hansdatter
Peder Sørensen
Mette Sofie Sørensdatter
Christen Sørensen
Hans Christian Sørensen
Jens Frederik Sørensen
Maren Andersdatter
Gunild Nielsdatter
Ellen Henrichsdatter
Peder Hansen
Niels Hansen
Christen Christoffersen
Mette Sophie Christensen
Christoffer Larsen
Jacob Ottosen
Søren Christensen
Lars Andersen
Niels Rasmussen
Anders Herman Hansen
Karen Sophie Nielsen
Hans Pedersen
Peder Christian Christensen
Ellen Estensdatter
Esten Peder Jochumsen
Laurits Skovgaard Hansen
Johann Hansen
Mette Marie Hansdatter
Søren Madsen
Jens Jørgen Jensen
Anne Catrine Johansen
Jørgen Jacobsen
Peder Jørgensen
Christian Leonhardt Larsen
Karen Larsdatter
Lars Larsen Bødker
Ellen Johanne Larsdatter
Kirstine Larsdatter
Lars Hansen
Inger Andersdatter
Inger Larsdatter
Ellen Larsdatter
Anders Jacobsen
Kirsten Andersdatter
Jens Larsen
Lars Jensen
Ane Marie Jensdatter
Lars Rasmussen
Sara Jacobsdatter
Sara Larsdatter
Anne Sophie Larsdatter
Hans Andersen
Hartvig Jensen
Søren Brock
Anne Olsdatter
Ellen Ulrichsdatter
Niels Jensen
Kirsten Nielsdatter
Lars Pedersen
Jørgen Clausen
Esten Pedersen
Frederik Hansen
Anne Magrethe Olsdatter
Birgitte Charlotte Pedersen
Jørgen Sørensen Brock
Christian Nielsen
Karen Marie Olesdatter
Ole Hansen Walleboe
Hans Christian Olesen
Christiane Margrethe Nielsdatter
Anne Hansdatter
Mette Nielsdatter
Mogens Nielsen
Ane Kirstine Hartvigsdatter
Ane Hartvigsdatter
Hans Larsen
Anders Larsen
Anne Margrethe Olufsdatter
Kirsten Pedersdatter
Niels Larsen
Hans Ernst Larsen
Hendrich Vilhelm Johansen Gielf
Jørgen Pedersen Smed
Peder Christensen
Hans Jørgen Pedersen
Dorthe Marie Jacobsdatter
Jacob Andersen
Giertrud Marie Andersdatter
Ane Marie Hansdatter
Karen Marie Pedersen
Henrich Hansen
Otto Martin Hansen
Peder Olsen
Jørgen Rasmussen
Kirstine Lisbeth Hansdatter
Hans Pedersen
Jens Andersen
Karen Christophersdatter
Sophia Pedersdatter
Rasmus Nielsen
Holger Larsen Hellede
Zidsel Marie Christensdatter
Hans Andersen
Søren Larsen
Søren Josva Jensen
Inger Marie Jørgensen
Ivar Larsen
Christen Andersen
Karen Marie Christensdatter
Johann Peder Christensen
Karen Rasmusdatter
Lene Marie Christensdatter
Hans Estensen
Peder Hartvigsen
Karen Dorthe Johanne Petersen
Svend Jørgensen
Mette Larsdatter
Johanne Jensen
Birgitte Charlotte Pedersen
Jens Jensen
Jens Jensen
Ingeborg Hansdatter
Hans Nielsen
Niels Peder Hansen Roholt
Maren Jacobsdatter
Marie Larsdatter
Ole Pedersen Smed
Ole Pedersens 1. kone
Christen Nielsen
Maria Sophie Nielsdatter
Ane Kirstine Nielsdatter
Lars Olsen
Anna Lisbeth Olsdatter
Jørgen Christensen
Mette Kirstine Jensdatter
Peder Christensen
Jens Hemmingsen
Kirsten Jensdatter
Hans Olsen
Jens Jensen
Lars Larsen
Elene Pedersdatter
Peder Villumsen
Johanne Cathrine Nielsdatter
Lars Willumsen
Magrete Nielsdatter
Johann Estensen
Jens Andersen
Cidse Jensdatter
Anna Marie
Marie Kirstine Hansdatter
Bodil Hansdatter
Harald Jensen
Lars Bay
Christine Ulriche Bay
Berthel Bay
Anne Wilhelmine Bay
Ane Kirstine Jacobsdatter
Rasmus Andersen
Ane Kirstine Andersdatter
Jørgen Andersen
Karen Rasmussen
Christen Jensen
Laurentze Hansdatter
Christen Ottosen
Mette Kirstine Hansdatter
Maren Jensdatter
Anne Marie Hansdatter
Ole Gotfredsen
Maren Jensdatter
Hans Peder Nielsen
Hans Jensen
Ellen Hansdatter
Jens Christian Pedersen
Hans Johan Pedersen
Peder Pedersen
Maren Kirstine Johansdatter
Johannes Hansen
Maren Allefasdatter
Niels Johansen
Frederik Johansen
Hans Johansen
Hans Jørgen Ottosen
Jørgen Ottosen
Jens Ottosen
Kirstine Jensdatter
Christian Nielsen
Ane Kirstine Christiansdatter
Jens Christiansen
Hans Nielsen
Else Chatrine Demmel
Karen Helene Jørgensen
Niels Jørgensen
Ane Margrethe Carlsen
Hans Jørgensen
Karen Laurentze Pedersdatter
Magdalene Pedersdatter
Peder Ebbesen
Niels Ebbesen
Dorthe Hansdatter
Maren Jacobsdatter
Johan Henrich Nielsen
Giertrud Marie Henriksdatter
Kirsten Jacobsdatter
Marie Caroline Poulsen
Anna Caroline Nielsine Christensen
Peder Otto Valdemar Christensen
Ane Sophie Hansdatter
Richardt Wagner Hansen Kamp
Ane Hartmandsdatter
Sara Hansdatter
Jens Hartvigsen
Johann Jacobsen
Niels Mogensen
Niels Mogensen
Ane Marie Nielsdatter
Sophie Catrine Mogensdatter
Christen Mogensen
Nicoline Frederikke Mogensdatter
Johan Frederik Mogensen
Jens Jensen
Jens Jensen
Lars Pedersen
Ane Sophie Johansen
Jens Peter Johannes Hansen
Niels Hemmingsen
Mogens Pedersens kone
Mette Kirstine Olsen
Maren Pedersdatter
Anna Marie Nielsen
Kirsten Sophie Olsen
Dødfødt drengebarn
Johan Christian Poulsen
Jens Hansen
Ane Margrethe Larsdatter
Ane Lisbeth Larsdatter
Ole Olsen
Johanne Marie Larsen
Karen Sophie Andreasdatter
Uffe Hansen
Sara Larsdatter
Hylleborg Emilie Petersen
Hans Peter Joachim Johansen
Kathinka Johansen
Knud Ludvig Christian Johannsen
Frederik Sophus Johansen
Mariana Catrine Lønberg
Ane Nielsdatter
Hans Clausen
Johanne Marie Jensen
Caroline Sophie Jensen
Lars Larsen
Niels Jensen
Karen Nielsdatter
Jens Mortensen
Morten Jensen
Karen Mathilde Jensen
Olivia Caroline Karn
Birthe Marie Hansen
Frederik Jensen
Niels Nielsen
Magdalene Nielsdatter
Anders Nielsen
Ane Catrine Olesdatter
Christian Olsen
Hans Olsen
Johannes Olsen
Nicoline Christiansdatter
Nicoline Wilhelmine Christiansdatter
Hans Jørgen Olsen
Lars Peter Thorvald Olsen
Sophie Birgitte Funck
Hans Hansen
Jens Hansen
Ane Marie Hansen
Rasmus Hansen
Niels Olsen
Mette Kirstine Jensdatter
Magdalene Catharina Völkers
Johann Arndt Berendtsen
Frederich Andersen
Ellen Justdatter
Anne Carstensdatter
Lars Pedersen Væver
Anne Marie Torkildsdatter
Anne Andersdatter
Kirsten Rasmusdatter
Marie Rasmusdatter
Niels Rasmussen
Anna Rasmusdatter
Lars Hansen Hellede
Ole Larsen Hellede
Jørgen Pedersen

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage08.05.2014