|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | 1724 | Kalvehave sogn | - |
| Døbt : | 12.1724 | Kalvehave Kirke | Kilde |
| Død : | 08.1726 | Kalvehave sogn | - |
| Begravet : | 11.08.1726 | Kalvehave Kirke | - |
| Far | Mor |
| Villum Gertsen Møller | Villum Gertsens 2. kone |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
|
| Alt.navn : | Willum Henrichsen? |
| Noter : Muligvis Willum Henrichsen. Kurt Cronbreg Ipsen, 2012 - hans noter om denne: Willum Henrichsen er den første af mig kendte møller på Stensby Mølle. Gift 1. gang med Sidsel Jensdatter Børn: • Hendrich Willumsen Sidsel Jensdatter døde 1658 Gift 2. gang med Mette Pedersdatter Børn: • Willum Willumsen, født ca. 1662 • Zidtzel Willumsdatter, født ca. 1665 • Morten Willumsen, født ca. 1665 • Søfren Willumsen, født ca. 1667 • Jacob Willumsen, født ca. 1667 Mette Pedersdatter døde 1668 Skifte: Vordingborg Amtsstue 7.7.1668 (folie 210b-211a), 22.2.1670 (folie 278b-282b) og 22.2.1670 (folie 326a-330b) I anden skiftesession står: " Blandt kreditorerne: Tilkommer Hendrich Willumsen, som han har arvet efter sin salig moder Sidzel Jensdatter efter skiftebrev dateret Hellevad Mølle / Helledes Mølle? (Helleueds Mölle) den 11. juni 1658 - 158-2-4 Dr." Dette tolker jeg som at Willum Henrichsen har været møller på Hellevad Mølle indtil 1658 og at han først derefter i sit andet ægteskab er blevet møller på Stensby Mølle. Hans anden kone Mette Pedersdatter kan have været møllerenke eller møllerdatter der. Den næste møller blev sønnen Willum Willumsen. Kilde: Vagn B. Nielsen med Holger Munks notater og Wikipedia som kilde. Gift Børn: • Sidssel, døbt 10.5. 1693 i Vordingborg AOL 13 - - - Sidstnævntes dåb: AO, ops. 13: "D 10 Maji Willum Willumsøns Sidsell till Lavers Byrrings udj Bakkebølle. Morten Lauridsøns Kone i Vrangsgaard bar Hende, Laurids Byrrings Qvinde gik Hos. T: Rasmus Lauridsøn udj Vrangsgaard, Elias Møller udj Tubeks Mølle, Peder Møller udj Steensbye Mølle." Om fadderne: Gårdmand og birkefoged Morten Laursens kone Ellen Nielsdatter i Vrangsgårde som gudmor. Gårdmand Lars Pedersen Børrings kone Maren Hemmingsdatter i Bakkebølle fulgte pænt med. Det var også hos dem Willum Willumsen boede. Gårdmand Rasmus Laursen i Vrangsgårde - bror til ovennævnte Morten Laursen og gift med Anna Jørgensdatter, der er datter af Sidsel Eliasdatter i Tubæk Mølle, Skibbinge sogn. Møller Elias Jørgensen i Tubæk Mølle - bror til Rasmus Laursens kone Anna Jørgensdatter i Vrangsgårde. Det bemærkes at ridefoged Gert Villumsen ikke var fadder. |
| Ægteskab | Børn |
| ? |
- - Gert Villumsen
Omk 1652 - Hans Willumsen |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | Omk 1652 | - | - |
| Død : | 08.1706 | Præstø | - |
| Begravet : | 25.08.1706 | Præstø Kirke | - |
| Stilling : | Sysselmand, tolder, kirkeværge |
| Adresse : Island / Vordingborg? / Præstø |
| Noter : Oplysninger fra Kurt Cronberg Ipsen: 1680 -1688 sysselmand i Arnæs på Island 1696 -1706 tolder i Præstø -1706 kirkeværge i Præstø Gift med Gudridur Marensdatter/Markusdottir. Børn: • Edvard Hansen Londemann, født 5.7.1680 på gården Stokkseyri, Arnæs Syssel, Island • Ellena Hansdatter Londemann, døbt 5.3.1693 i Vordingborg. AOL13. Fundet af Lars Skovvang Larsen. Denne Ellena kan være datter af klokkeren Hans Willumsen som blev begravet 8.3.1695 i Vordingborg AOL 175 Sønnen Edvard blev som 8 årig i 1688 sendt til sin farbror Gert Willumsen. Hans Willumsen blev begravet 25.8.1706 i Præstø, 54 år og 5 måneder gammel. |
| Far | Mor |
| (Villum) | |
| Ægteskab | Børn |
| - Guðridur Markusdottir |
07.05.1680 - Edvard Londemann af Rosencrone
1693 - Ellena Hansdatter Londemand |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | 07.05.1680 | Stokkseyri, Arnasyssel, Island | - |
| Død : | Eft 1749 | Bergen, Norge | - |
| Alt.navn : | Edvard Hansen Londemand |
| Stilling : | Præst, professor, godsejer |
| Adresse : Skelund, Jylland / Bergen, Norge |
| Noter : Nævnt flere gange i Nygaards sedler. Adlet Rosenkrone. Fra Store norske leksikon (http://snl.no/.nbl_biografi/Edvard_Londemann_Af_Rosencrone/utdypning), 2012: Edvard Londemann af Rosencrone Geistlig og godseier. Foreldre: Sysselmann på Island, senere toller i Præstø, Danmark Hans Villumssøn Londemann og Guðridur Markusdottir. Gift 1) 12.10.1706 med Marie Christine Wielandt (1683-18.5.1721), datter av sogneprest Christopher Jochumssøn Wielandt og Pernille Jacobsdatter; 2) 15.2.1737 med Anne Christine Müller f. Nyegaard (7.2.1711-7.4.1743), enke etter biskop i Bergen Marcus Müller (1684-1731), datter av sogneprest Peder Nilsen Nyegaard og Gjertrud Lisbet Jersin. Far til Marcus Gerhard Rosencrone (1738-1811); farmors far til Marcus Gerhard Hoff-Rosencrone (1823-96). Edvard Londemann af Rosencrone var en av 1700-tallets nye menn, som endte som lektor i Bergen, titulær biskop og adelsmann. Han ble med ulike midler meget rik og kjøpte godset Rosendal i Sunnhordland, som han gjorde til stamhus. Dette tilfalt 1927 Universitetet i Oslo. Londemann ble født på Island og tilhørte en fremtredende islandsk slektskrets, men flyttet med familien til Danmark og fikk sin utdannelse i København. Han studerte fra 1698 teologi ved universitetet, tok baccalaureusgraden 1699 og ble magister 1706. Mens han studerte, var han også lærer i København, og han roses som en flittig og dugelig lærer. Hans fremragende kunnskaper i latin hjalp ham i hans videre karriere. Samme år som han tok magistergraden, ble han sogneprest i Skelund i Jylland. Han hadde dette embetet frem til 1726 og var 1724-26 også prost i Hindsted herred. Londemann beholdt kontakten med ledende personer i København, og dette var nok grunnen til at han 1721 ble titulær professor. Virkelig professor ble han 1726, da han tiltrådte embetet som professor metaphysices ved universitetet i København. 1730-32 var han professor eloqventiæ. 1732 fikk han det innbringende embetet som lektor i Bergen og sogneprest i Fana. Disse to embetene satt han med til sin død. Londemann hadde sin beskytter i den mektige embetsmannen Frederik Rostgaard, og via bekjentskaper skaffet han seg mange fordeler. Han ble en rik mann, og mye av rikdommen skaffet han seg ved å spekulere i jordeiendom. Godseier ble han 1730, da han overtok herregården Nørager (på Jylland) på tvangsauksjon. Som godseier fikk han et dårlig rykte som gjerrig og hardhendt. Spesielt mot prestene og kirkene på godsene var han påholden, og han lå i stadig strid med stiftsøvrigheten. Londemanns andre hustru var rik og hadde forbindelser, og gjennom henne fikk han kontakt med de mest fremstående personer i Bergen og på Vestlandet. 1745 kjøpte han godset Rosendal av hennes slektning Christian Lerche, og han ble adlet 1748 med navnet Londemann af Rosencrone. Navnet er utvilsomt avledet av godsnavnet. Like før sin død gjorde han Rosendal til stamhus. Dette gikk i arv til sønnen i 2. ekteskap, den senere utenriksminister og greve Marcus Gerhard Rosencrone (1738-1811). Den eldste sønnen måtte nøye seg med Nørager. Når Londemann af Rosencrones slekt eventuelt var utdødd, skulle stamhuset tilfalle universitetet i København. Etter 1814 ble dette endret til universitetet i Christiania. Rosencrone ønsket at det skulle opprettes et kollegium for studenter av midlene. 1927 ble stamhuset opphevet og eiendommen overdratt til universitetet, som har solgt jordegodset og brukt en del av kapitalen til å bygge studentboliger på Sogn studentby i Oslo. Rosencrone innehadde en rekke rangtitler som blant annet gjorde at han kunne beholde skattefriheten ved kjøp av setegårder. Han ble 1732 konsistorialråd, 1735 titulær høyesterettsassessor og 1747 titulær biskop. Rosencrone har ikke fått noe godt ettermæle. Han har gått for å være en gjerrig streber, og dette er nok til en viss grad riktig. Avslørende er et brev han skrev som enkemann til Frederik Rostgaard 1725. Her tilbød han seg å gifte seg med hvem som helst av Rostgaards kvinnelige slektninger, hvis han kunne få bispestolen enten i Viborg eller Bergen. Han tilbød 20 000 riksdaler for å kjøpe en herregård til kvinnen, og han kunne godt forbigå sine egne barn! Opprettelsen av stamhuset viser imidlertid stor omtanke for etterslekten og universitetet. Rosencrone er begravd i det Rosenkrantzske gravkapell ved Kvinnherad kirke. |
| Far | Mor |
| Hans Willumsen | Guðridur Markusdottir |
| Ægteskab | Børn |
| - Marie Christine Wielandt | - |
| - Anne Christine Nyegaard | 25.05.1738 - Marcus Gerhard Rosencrone |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Død : | Eft 1729 | - | - |
| Noter : Kilde: Nygaards sedler og http://www.polyjo.dk/navne_sogne/pb007d1de.html (2012) |
| Ægteskab | Børn |
| - Johan Gertsen Londemand | - |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | - | (Island) | - |
| Død : | - | (Danmark) | - |
| Ægteskab | Børn |
| - Hans Willumsen |
07.05.1680 - Edvard Londemann af Rosencrone
1693 - Ellena Hansdatter Londemand |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | 1683 | - | - |
| Død : | 18.05.1721 | - | - |
| Ægteskab | Børn |
| - Edvard Londemann af Rosencrone | - |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
|
| Alt.navn : | Anne Christine Müller |
| Far | Mor |
| Peder Nielsen Nyegaard | Gjertrud Lisbet Jersin |
| Ægteskab | Børn |
| - Marcus Müller | - |
| - Edvard Londemann af Rosencrone | 25.05.1738 - Marcus Gerhard Rosencrone |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | 1684 | - | - |
| Død : | 1731 | Bergen, Norge | - |
| Stilling : | Biskop i Bergen |
| Ægteskab | Børn |
| - Anne Christine Nyegaard | - |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
|
| Stilling : | Sognepræst |
| Ægteskab | Børn |
| - Gjertrud Lisbet Jersin | - - Anne Christine Nyegaard |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
|
| Ægteskab | Børn |
| - Peder Nielsen Nyegaard | - - Anne Christine Nyegaard |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | 25.05.1738 | Bergen, Norge | - |
| Død : | 05.12.1811 | - | - |
| Stilling : | Greve, udenrigsminister |
| Noter : Fra Store norske leksikon (http://snl.no/.nbl_biografi/Marcus_Rosencrone/utdypning), 2012: Marcus Rosencrone Greve, minister og legatstifter. Foreldre: Lektor og sogneprest, godseier Edvard Londemann af Rosencrone (1680-1749) og Anne Christine Müller f. Nyegaard (1711-43; enke etter biskop Marcus Müller, 1681-1731), datter av sogneprest Peder Nilsen Nyegaard og Gjertrud Lisbet Jersin. Gift i København 28.6.1773 med Agnethe Maria Hielmstierne (21.7.1752-3.9.1838), datter av høyesterettsjustitiarius Henrik Hielmstierne (1715-80) og Andrea Kirstine Kiærulf (1730-1806). Grandonkel (farmors bror) til Marcus Gerhard Hoff-Rosencrone (1823-96). Som dansk-norsk utenriksminister 1780-84 var Rosencrone en av eneveldets betrodde tjenere. Han hadde arvet Rosendal i Sunnhordland som stamhus og fikk gjenopprettet det som baroni. Faren ble adlet 1749 under navnet Londemann af Rosencrone, men døde senere samme år mens sønnen var elev på Bergens lærde skole. Gutten ble sendt til sin halvbror i Danmark og oppfostret der, og 1754 kom han inn på Sorø Akademi. Etter eksamener drog han 1759-62 på utenlandsreise slik det høvde seg unge adelige menn, besøkte Frankrike og Italia og oppholdt seg lenge i Lausanne, Sveits. Ved hjemkomsten begynte han på en diplomatisk karriere, først i Tyske kanselli og 1766 som legasjonssekretær i Dresden. Året etter ble han forflyttet til Stockholm, der han under den dansk-norske gesandts permisjon 1770-72 fungerte som chargé d'affaires og fikk førstehåndskunnskap om Gustav 3s planer mot Norge. Senere ble han selv gesandt, først i Dresden og 1776 i Berlin. Rosencrones diplomatiske erfaring fra Sverige, Sachsen og Preussen var medvirkende til at nettopp han ble utvalgt til å overta utenriksministerposten etter A. P. Bernstorff 1780. Som den første norskfødte i stillingen ble han likevel bare et redskap for Guldberg-regimet. Til å begynne med fikk han ikke en gang delta i statsrådet, men ble ved tiltredelsen forelagt en instruks om den politikk regjeringen ønsket. Guldberg satset på tilnærming til Russland som mottrekk mot den svenske trussel, førte selv korrespondanse med utsendingene i St. Petersburg og tillot aldri Rosencrone å spille en selvstendig rolle. Men som takk for lojal opptreden fikk Rosencrone 1782 ta sete i statsrådet, med den tilhørende tittel av statsminister. 1773 var Rosencrone blitt opphøyd til friherre (baron), og 1779 klarte han å få stamhuset Rosendal omgjort til et baroni tillagt fulle friherrerettigheter, herunder kallsrett og birkerett, dvs. ansettelse av egne prester og dommere. 1783 ble han tatt opp i den grevelige stand. Men han fortsatte å bo i Danmark, hvor han og hustruen holdt litterær salong. Sitt norske baroni styrte han bare gjennom embetsmenn. Etter kronprins Frederiks statskupp 14. april 1784 mistet Guldberg og hans allierte all makt, og 15. november samme år fikk Rosencrone sin avskjed. Heretter ofret han seg for sine gods og sine litterære interesser. Han sluttet seg til de jyske godseiernes protest mot landboreformene 1790, men deltok ellers ikke i politiske aktiviteter. Rosencrone var æresmedlem av Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Han var ridder (storkors) av Dannebrogordenen og Elefantordenen og ble Dannebrogsmann 1809. Hustruen Agnethe Hielmstierne hadde arvet en av landets beste boksamlinger, som 1807 ble gitt til Det Kgl. Bibliotek i København. Siden ekteskapet var barnløst, besluttet paret å testamentere sin felles formue til "Den grevelige Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse", og fundasen lå klar kort før Rosencrones død 1811. Det het at stiftelsen skulle fremme humanitært og kulturelt arbeid i Danmark og Norge, lindre "uforskyldt Trang", støtte fremadstrebende, men uformuende ungdom, utbre vitenskapelighet og "opmuntre Talenters heldige Udvikling". En betydelig sum var avsatt til det nye universitetet i Christiania. Etter bruddet mellom Danmark og Norge bestemte enken at stiftelsens bestemmelser med et mindre unntak bare måtte gjelde for Danmark. Da de skulle begynne å tre i kraft fra 1862, hevdet likevel norske myndigheter at stiftelsen burde omfatte begge riker slik det opprinnelig var fastsatt. Dansk høyesterett falt i all hovedsak ned på samme standpunkt ved to dommer 1865 og 1876. Siden har stiftelsen gitt støtte til mange norske tiltak. |
| Far | Mor |
| Edvard Londemann af Rosencrone | Anne Christine Nyegaard |
| Ægteskab | Børn |
| - Agnethe Maria Hielmstierne | - |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | 21.07.1752 | - | - |
| Død : | 03.09.1838 | - | - |
| Far | Mor |
| Henrik Hielmstierne | Andrea Kirstine Kiærulf |
| Ægteskab | Børn |
| - Marcus Gerhard Rosencrone | - |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | 1715 | - | - |
| Død : | 1780 | - | - |
| Ægteskab | Børn |
| - Andrea Kirstine Kiærulf | 21.07.1752 - Agnethe Maria Hielmstierne |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | 1730 | - | - |
| Død : | 1806 | - | - |
| Ægteskab | Børn |
| - Henrik Hielmstierne | 21.07.1752 - Agnethe Maria Hielmstierne |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | 1693 | Vordingborg | - |
| Døbt : | 08.02.1693 | Vordingborg Kirke | Kilde |
| Noter : Ikker sikker person. Ellena kan være datter af klokkeren Hans Willumsen som blev begravet 8.3.1695 i Vordingborg AOL 175. |
| Far | Mor |
| Hans Willumsen | Guðridur Markusdottir |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Død : | - | Vrangsgårde, Kalvehave sogn | - |
| Stilling : | Gårdmand, birkefoged |
| Ref. : | LSL 2620 |
| Adresse : Vrangsgårde, Kalvehave sogn |
| Noter : Vagn Boberg Nielsen med Holger Munks papirere som kilde. Han er muligvis nævnt i skiftet efter Jens Jensen Bonde (75416) i Bakkebølle i 1662. I det skifte er nævnt at Laurits Olsen Møller i Vrangsgårde var formynder for en sønnensøn Ole Olsen. |
| Ægteskab | Børn |
| ? | - - Laurs Laursen |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | - | (Bakkebølle, Vordingborg landsogn) | - |
| Død : | Eft 1738 | - | - |
| Noter : Ved trolovelsen i 1738 var han fra Bakkebølle. |
| Ægteskab | Børn |
| 1738 - Ingeborg Cathrine Willumsdatter | - |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Død : | Eft 1741 | (Vordingborg) | - |
| Noter : Kilde: Skiftet efter manden i 1741. |
| Ægteskab | Børn |
| - Mathias Thygesen | - |
| - Lars Hansen Wrang | - |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Død : | - | (Vordingborg) | - |
| Ægteskab | Børn |
| - Ellen Lauritzdatter | - |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | 21.04.1718 | Smidstrup, Ribe stift | - |
| Død : | 03.03.1773 | København | - |
| Stilling : | Skuespiller |
| Noter : Illustreret Dansk Konversationsleksikon 1935, bind 14 side 175: Londemann, Gert, Skuespiller (1718-1773), blev den første Kongens Nytorv Scenes bærende komiske Kraft. En Naturbegavelse, der intet havde lært el. studeret, men maaske netop derfor virkede saa uimodstaaelig i alle de Henrik- og Slyngel-Roller, der var hans Speciale. Han maskerede sig aldrig. Ved L.s Død skrev Wessel det kendte Epigram: Man sukker, for han er ej mer - Man husker, hvad han var, og ler. Fra Dansk Biografisk Leksikon - 2012: Gert Londemann, 21.4.1718-3.3.1773, skuespiller. Født i Smidstrup, Ribe stift, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). L. som var fjernt beslægtet med statsminister M. G. Rosencrone, blev 1739 student fra Kolding, men endnu otte år senere havde den muntre fyr med det skalkagtige ansigt ikke taget teologisk embedseksamen skønt han havde løfte på faderens embede i Smidstrup. Da Kbh. 1747 atter skulle have et teater forlod han studiet og gav sig sin komiske evne i vold, sit vittige, godmodige efterlignelsestalent hvormed han ofte havde moret sine kammerater. På det interimistiske teater Bergs hus i Læderstræde debuterede han 14.4.1747 som Henrik iDen politiske Kandestøber. Det overdådige lunes første repræsentant på vor scene blev snart en af repertoirets bærere, særlig da teatret på Kongens Nytorv 1748 var åbnet, og tilfældet ville at han i sin nærmeste medspiller, N. H. Clementin, fandt en lykkelig modsætning der supplerede ham: L. var kåd, rund og gemytlig, Clementin mager og tør, men begge meget lattervækkende. L.s forvandlingsevne var uden grænser, og hans stemme kunne varieres i det uendelige. Mange af hans kåde indfald levede længere end han selv, fx i kandestøberdrengens rolle der ved siden af Oldfux i Den Stundesløse. Den pantsatte Bondedreng, Jacob Skomager, skolemesteren i Julestuenog Henrik i Maskerade hørte til hans mest berømte figurer. L.s "Herskab over Publikum", som P. F. Suhm omtaler, var suverænt; han kunne tillade sig enhver improvisation, fx at kopiere kendte folk der overværede forestillingen, eller umotiveret vise sit komiske ansigt i første kulisse under opførelsen af en tragedie, men gik han end ud over naturens mål og måde skete det på grundlag af den erfaring at tilskuerne ville "le for deres penge", og J. C. Tode bevidner at alle indfald klædte L., naturkomiker som han var. "Man sukker, for han er ey meer, man husker, hvad han var og leer," skrev J. H. Wessel under hans portræt. Men Harlekins, Crispins, Scapins, Sganarels og Henriks løsslupne fremstiller formåede også at agere hykleren Tartuffe således at ingen, skrev P. Rosenstand-Goiske, kunne genfinde den "overgivne Acteur". L. ældedes tidligt og stræbte at komme bort fra teatret. Rørende er hans ansøgninger om at blive færgemand, skriver eller graver. "En slig Katastrophe vilde gøre en teatralsk Person til et Menneske," skrev han. Jens Juels portræt af ham viser ham både som skalk og alvorsmand, et ansigt der har kunnet spille i mange nuancer, men bag al vis comica, bag alle gavtyvestregerne lever vemod og melankoli, og således skildrer også H. Steffens ham efter traditionen. L. opnåede ingen borgerlig bestilling, men optrådte sidste gang syg til døden 10.2.1773 som Crispin i Det gavmilde Testament, den samme komedie hvori også Clementin sluttede sin livsgerning. L. havde længe mærket, skrev han i forordet til oversættelsen af Brandis" komedie "Tro ingen for vel" at hans svigtende helbred "førte ham uformærkt til femte og sidste Act og Knudens Løsning i hans Livs Komedie". Teatret spillede Kærlighed uden Strømper til fordel for hans enke. Familie Forældre: sognepræst, magister Laurids Gertsen L. (1684-1764) og Sophie Marianne Risom. Gift 27.10.1749 i Kbh. (Cit.) med Bente Marie Møller, født ca. 1730,14.7.1775 i Kbh. (Garn.), d. af N.N. og Bente Marie (gift 2. gang 1740 med spisemester på citadellet Hans Mortensen). |
| Far | Mor |
| Lauritz Gertsen Londemand | Sophie Marianne Risom |
| Ægteskab | Børn |
| 27.10.1749 - Bente Marie Møller |
1750 - Sophie Marie Londemand
1768 - Frederik Londemann |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
|
| Ægteskab | Børn |
| - Lauritz Gertsen Londemand | 21.04.1718 - Gert Londemann |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | Omk 1730 | - | - |
| Død : | 14.07.1775 | København | - |
| Far | Mor |
| Bente Marie Møllers far | Bente Marie |
| Ægteskab | Børn |
| 27.10.1749 - Gert Londemann |
1750 - Sophie Marie Londemand
1768 - Frederik Londemann |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Død : | Eft 1740 | (København) | - |
| Ægteskab | Børn |
| - Bente Marie Møllers far | Omk 1730 - Bente Marie Møller |
| 1740 - Hans Mortensen | - |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
|
| Ægteskab | Børn |
| - Bente Marie | Omk 1730 - Bente Marie Møller |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Død : | Eft 1740 | (København) | - |
| Stilling : | Spisemester på citadellet |
| Ægteskab | Børn |
| 1740 - Bente Marie | - |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | 1768 | København | - |
| Døbt : | 03.02.1768 | Garnisonskirken, København | - |
| Død : | 09.02.1832 | - | - |
| Noter : Fra A. Falk-Jensen og H. Hjorth-Nielsen: Candidati og Examiniati Juris 1736-1936 ( Londemann, Frederik, døbt 3. Feb. 1768 i Kbh. (Garn.), d. 9. Feb. 1832 (Pensionsrglmt.) formentl. I Vestindien. (Kbg. for Set. Croix mglr.), S. af Skuespilleren Gert L. og Bente Marie Møller. - Formentl. ugift. - Tog Navigationseks. og var 1786 i Asiatisk Kompagnis Tjeneste, 22. Juni 1792 exam. jur. (bekv., vel); søgte 1795, uden Held, en Ansættelse ved Teatret; 23. Okt. 1798 Kontrollør og Undertoldbetjent paa Set. Croix, 11. Juli 1826 Afsk. paa Gr. af Sindssygdom og fik i Pension 800 Rdlr., "men betales ikkun med 625 Rdlr., naar han tager Ophold i Danmark". |
| Far | Mor |
| Gert Londemann | Bente Marie Møller |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | 1750 | Holmens sogn, København | - |
| Død : | 1819 | Sophiesminde, Ikast sogn | - |
| Noter : Kilde: "Randi" - http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,605017,637774 6 børn født i Maltbæk præstegård. |
| Far | Mor |
| Gert Londemann | Bente Marie Møller |
| Ægteskab | Børn |
| - Jens Peter Poulsen Fenger | 1786 - Jens Peter Fenger |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | 1741 | Fredericia | - |
| Død : | 1812 | Vinding sogn, Ulfborg herred | - |
| Far | Mor |
| Poul Fenger | Ellen Katrine Lobedantz |
| Ægteskab | Børn |
| - Sophie Marie Londemand | 1786 - Jens Peter Fenger |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | 1702 | Fredericia | - |
| Død : | 1767 | Fredericia | - |
| Far | Mor |
| Jens Nielsen Fenger | Karen Poulsdatter |
| Ægteskab | Børn |
| - Ellen Katrine Lobedantz | 1741 - Jens Peter Poulsen Fenger |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |