Noter : Det følgende er forfattet af Erik Pedersen:
Her følger en række afskrifter af dom og andragender m.m., der fortæller om en tragedie der overgik en familie i Uvelse, men de fortæller os også om en kvinde der kom på afveje, men ikke lod sig slå ud, og om et godt menneske hr. Krogh, præst i børnehuset og senere sognepræst i Arendal (Norge).
-------
Højesteretsprotokol 1776 litra A, pag. 378.
Dom nr. 94, Procurator Schonheyder som Actor.
Niels Larsen, Poul Larsens Hustru, Hans Jensen og Hustru Maren Andersdatter samt Jens Hansen alle af Siedland.
Indestævner til Konfirmations Skærpelse og yderlegere Paakendelse een Frederiksborg Rytterdistrikts Birketings Dom af 24 Marts 1776, afsagt over Niels Larsen, Poul Larsens Hustru Karen Hansdatter, Hans Jensen og Hustru Maren Andersdatter samt Jens Hansen som actioneres for intenderet Mord og voldsom Udøvelse paa Gaardmand Poul Larsen fra Uvelse, ved hvilken Dom er kendt for Ret.
Niels Larsen bør for de Poul Larsen tilføjede 6 Saar bøde for hver 3/3 Lod Sølv, i alt 54 Lod Sølv, samt arbejde i Kjøbenhavns Fæstning Hans Livs Tid. Poul Larsen Hustru Karen Hansdatter bør arbejde i Spindehuset hendes Livs Tid. Hans Jensen og Hustru Maren Andersdatter bør arbejde, den første i Kjøbenhavns Fæstning og den anden i Spindehuset i 3 Aar og have sit Gaardfæste forbrudt, og Jens Hansen bør bøde Halvdelen imod Niels Larsen samt arbejde i Kjøbenhavns Fæstning sin Livs Tid. Saa bør og Niels Larsen betale Barskier Løn, Kost og Underholdning samt Erstatning for Gaardens Forsømmelse 30 Rd. og betale sine Volds Bøde 3/40 Lød Sølv.
Actor Procurator Schonheyder mødte, deducerede Sagen og paastod Birketings Dommen ved Magt kendt.
Defensor Procurator Schubsted exciperede og paastod:
At den ergangne Dom maae vorde underkient, tilsidesat og saaledes forandret, at Niels Larsen alleene efter 6-7-2, 10 Art. vorder anseet og Jens Hansen efter 6-6-11 at bøde ½ saa meget som han, og at Hans Jensen og Hustru til aldeles Frifindelse eller en mildere Straf.
NOTA
Wessel: De under denne Sag sigtede Personer tiltales fordi Niels Larsen efter de øvriges Tilskyndelse og Advarsel har voldeligen overfaldt Gaardmand Poul Larsen. Aarsagen til denne Omgang er, at Niels Jensen som er undvigt skal have havt utilladelig Omgang med Poul Larsens Kone, hvorover der mellem dem er og kommen Uenighed og ond Forligelse, og da Konen var bleven Ked af hendes Mand, har de samtlig Actionerede overlagt at bringe Poul Larsen af Dage. Til dette at iværksætte blev Niels Larsen udvalgt, som ogsaa en Dag da han var advaret om at Poul Larsen var udkiørt, paa Vejen gav sig i snak med ham og paa en lumsk Maade gav ham et Slag bagfra med en Prygl, som han havde i Haanden og gav ham dermed 6 Saar i Hovedet, da han derefter i Tanke at Poul Larsen var Død, væltede hans Vogn og gik bort. Poul Larsens kone har tilstaaet at hun af kiedhed til hendes Mand, har tilskyndet Niels Larsen enten at prygle ham af, eller slaae ham rent ihjel ligesom hun har ladet Niels Larsen viide den Dag han rejste. Hans Jensen og Hustru som var Forældre til Poul Larsens Hustru haver tilstaaet at have været vidende om dette Forehavende og ere overbeviste om at have bandet Niels Larsen fordi han ej slog Poul Larsen ihjel.
Jens Hansen en Søn af disse har ligeledes ej alene været Medvidere men endog været den, som bragte Niels Larsen den Tidende at Poul Larsen var udkiørt. Han formener, at Birkedommeren i følge heraf har retteligen anset dem samtlige, undtagen Jens Hansen, som vel har fortjent at bøde ½ Parten imod Niels Jensen, men i Henseende til fæstningsarbejde formener han at 3 Aar kan være nok.
Birketingsdommen bør med Magt at stande dog saaledes, at Jens Hansen ikkun bør at arbejde i Kjøbenhavns Fæstning i 3 Aar.
HALTERMAN BARTHOLIN JUUL TRESEHAM ANCHERSEN KOREN
CORTSEN REICHE SEIDELIN HOPPE HIELMSTJERNE.
Hvorefter Dom blev afsagt.
-------
Niels Jensen undveg før retssagen til Sverige.
Niels Larsen flygtede 8 Nov. 1776 fra Københavns fæstning, og blev såvidt vides, aldrig pågrebet.
Jens Hansen døde 30 maj 1778, efter ca. 2 års straf.
Forældrene blev løsladt 5 juli 1779, efter udstået straf.
Karen blev, efter ansøgning af fængselpræsten Johan Krog, benådet af kongen og løsladt på visse betingelser okt. 1791.
-------
1779 den 19 marts blev efter foregående tillysning ved Hillerød By og Frederiksborg Birketing foretaget skifte og deling mellem gårdmand Poul Larsen i Uvelse og hans til børnehuset på livstid sin dømte hustru Karen Hansdatter og deres sammenavlede børn:
Lars 7 år, Willum 5 år, Kirsten 10 år og Johanne Marie 3 år.
Ved skiftet mødte gårdmand Poul Larsen og på de umyndiges børns vegne mødte Christen Jensen i Lystrup.
Boets indtægt 148.
Hvorimod bliver at fradrage boets gæld:
1. Gårdens brøstfældighed 30
2. 2 Ridebæster 60
6 Plovbæster 60
1 Ko 10
1 Stud 10
6 Faar 6
Vogn, Plov og Harve 24
3. Landgilde 1778 4
4. Skyldig til Fogeden for skat 3
5. Boets skifteomkostninger der eftergives i betragtning af boets fattige omstændigheder.
Summa boets gæld 215 Rd., hvorfor intet bliver at dele.
(Frederiksborg Amtstues skifteprotokol 1756-1791 pag. 468)
-------
AFSKRIFT AF SJÆLLANDSKE REGISTRE 1780 NR. 257.
At eftersom Niels Jensen af Frederiksborg Amt i Vort Land Sielland, for Os allerunderdanigst haver andraget: at da for nu 5 Aar siden en Bonde ved Navn Povel Larsen af Uvelse i bemeldte Frederiksborg Amt paa Vejen imellem Vor Kiøbstad Slangerup og hans Hjem skal være bleven overfaldet og ilde medhandlet med Hug og Slag af fem Personer der dertil havde sammenrottet sig og skal have været fornævnte Povel Larsens Kone, hendes Fader, Moder og Broder samt en Tjenestekarl og for hvilket deres Forehavende de og allerede skal være bleven afstraffede, skal nogle af disse i deres Gierning Skyldige, under Sagen have giort saadan Bekiendelse om bemeldte Niels Jensen at han i dette Foretagende imod Povel Larsen skal have været vidende og havt Deel i Overlægget derom, hvilket han dog formener urigtig af dem at være anbragt og foregivet. Men ikke desto mindre skal han dog, fordi han har kiendte og havde havt Omgang med nogle af disse forbemeldte skyldige Personer kort førend dette skete, være bleven mistænkt som Medvidende og truet med Arrest, hvorover han af Frygt for en langvarig og haard Arrest har undvigt og har begivet sig til Sverrig uden siden at have turdet indfinde sig i sit Fædreneland igien, anholdende derhos allerunderdanigst: at Vi allernaadigst ville forunde ham FALRUM CUNDUCTUM paa det han igien kunde indfinde sig og beviise sin Uskyldighed i forberørte Sag.
Thi have Vi i Anledning af saadan herom allerunderdanigst giorte Ansøgning og Begiæring allernaadigst forundte og givet, har og hermed forunde og give fornævnte Niels Jensen Vores kongelige frie og sikker Leyde og Beskiermelse, saa at ingen personlig Arrest i henseende foromtalte Sag maae ham paalægges indtil sammes endelige Uddrag, men han denne Sag frie og ubehindret i egen Person med Lov og Ret maae udføre. Dog skal han tiltænkt være Sagen strax ved Retten at forfølge og behørigen udføre, saa og alle Tider udi egen Person i Retten at møde og der modtage Dom til at lide og undgielde, hvis Lov og Ret medfører.
Christiansborg Slot den 28 April 1780
ad Mandatum.
-------
Følgende breve fandtes i Frederiksborg og Kronborg Amtsarkiv under particulære breve 1780 no. 131 og 230.:
Underdanigste Pro Memoria
Til Deres Exellence Hr. Geheime Raad og Amtmand Von Levetzow.
Min Broder Niels Jensen der for en 4 Aar siden undvigte fordi hand var mistænkt for at have været inpliceret udi det Poul Larsen Gaardmand i Uvelse tilføjede Overfald, skal som jeg hører have erholdt Hans Kongl. Majestæts Allernaadigste frie leide Brev at maae indfinde sig her i Riget, og være fri for Personlig Arrest før saa vidt den Sag betræffer indtil Sagens endskab. Thi skal jeg underdanigst indberette at min Broders Opholdssted er og bliver paa Frederiksborg Amt indtil Sagens Endskab. Med underdanigste Anmodning, at min Broder til Defensor maatte blive Beskikket og Anordnet Procurator Schou i Lyngbye udi det Søgsmaal ham vorder Formeret, som den eneste hand i en saa betydelig Sag har tillid til, og hvem jeg troer og er forsikret uveierlig vil paatage sig Sagen at udføre.
Collerød den 6 Juni 1780. Lars Jensen Huusmand.
Underdanigst Pro memoria!
Til Deres Excelence Hr. Geheime Raad og Amtmand Leventzow.
Det har Deres Excelence naadigst befalet mig til October mod Niels Jensen af Uvelse, dette District, fordi han skulle være medvider udi et Overfald, en Sammensværgelse og ilde Medhandling af 5 Personer, mod Gaardmand Poul Larsen i Uvelse, for nogle Aar siden. Men da Bemeldte Niels Jensen Allernaadigste forundte Falrum Cunductum indeholder, at han sin Sag strax med Retten skal forfølge, og behørigen udføre, saa og alle Tider udi egen Person i Retten møde og der modtage Dom, og jeg aldrig haver havt eller kan udspørge hvori Acterne desangaaende var at faae til fornøden Oplysning, og han for nærværende Tid opholder sig udi Kjøbenhavn og ikke haver anlagt nogen Sag. Saa maae jeg underdanigst fornemme hvorledes her udi videre skulle forholde mig.
Frederiksborg den 11 October 1780.
Norrqvist
-------
AFSKRIFT AF DANSKE CANCELLI FORESTILLINGER 1786 P. 309.
Hans Christensen Huusbeboer paa Antvorskov Amt har for nogle Aar siden efter Højesteretsdom været indsat til Arbejde i Rasphuuset paa 4 Aar formedelst hans mistænkelige forhold ved hans Stifdatters svangerskab.
I samme Tid er han bleven kiendt med Karen Hansdatter som i Aaret 1776 er indsat i Børnehuuset paa Livstid, fordi hun som var kied af hendes Mand havde overtalt en Karl til at slaae ham ihjel, hvilken og overfaldt ham en Dag han var kiørt ud og tilføjede ham mange Slag, samt forlod ham i Tanke han var død, men Manden kom sig igien.
Og, da han nu ønsker at ægte hende, beder han at hun af Børnehuuset maatte løslades. ...... hendes forrige Mand forlængst har indladt sig i andet Ægteskab.
Conferenceraad Kofoed erklærer: at bemeldte Karen Hansdatter har stedse i Børnehuuset viist en god Opførsel og desformedelst nu er ansat til Syge-Opvarterske i Børnehuusets Sygestue, er og en flittig Arbejder og troe i sin Gierning.
I lige Maade har og aldeles ingen Klage været over Suplicanten i den Tiid han var i Rasphuuset.
Thi skulde Cancelliet efter de anførte Omstændigheder indstille Ansøgningen til Deres Majestæts Naade, dog at de sammenviiges i Børnehuuset førend hun løslades.
Kongens (Chr. 7) svar var:
Denne Ansøgning kan efter de i Sagen værende Omstændigheder ikke bevilges.
-------
AFSKRIFT AF DANSKE CANCELLI FORESTILLINGER 4`KVARTAL 1791.
Præsten ved Tugt-og Forbedringshuset her i Staden, Hr. Krogh har anført, at den i Tugthuset paa Livstid inddømte Fange Karen Hansdatter maa formildes sin Straf.
Bemeldte Karen hansdatter er indkommen til Tugthuset den 5 Juli 1776 efter Højesteretsdom af 6 Juni, var tilkænd hende den ovennævnte Straf, fordi som: Efter de fra forrige Insph.... Rosenørn og Coferenceraad Osten indsendte Erklæringer baade var overbeviiest og selv havde tilstaaet, at hun af kiedhed til sin Mand som hun levede i Uenighed med, samt da hun tillige stod i utilladelig Omgang med en anden Person med Navn Niels Jensen, havde overtalt en tredie Person, nemlig Niels Larsen til enten at Lemlæste hendes Mand eller slaae ham ihjel, hvilket og iværksattes saaledes, efter at have overfaldet og tilføjet hendes mand mange Slag, forlod ham i den Tanke at Manden virkelig var død, men denne kom sig dog igen og lever nu i andet Ægteskab som Husmand i Frederiksborg Amt.
I forbrydelsen var Karen Hansdatters Forældre og hendes Broder frie efter at have udstaaet den dem tildelte Strafarbejde. Derimod undvigte den Jens Nielsen som hun stod i utilladelig Omgang med og som tillige var i Sagen impliceret. Hr. Krogh han fører til Undskyldning for hendes Forbrydelse at hendes Mands Drukkenskab og Tyrrani imod hende havde ..... ..... ..... dette er og bestyrket af en indberetning indsendt Amtet fra Præsten i Uvelse Bye paa Frederiksborg Amt, hvilken melder at han paa Embeds Vegne havde maattet tilholde Manden at vise et bedre Forhold imod sin Kone, og anfører Hr. Krogh endvidere som Beviis paa Mandens slette Forhold, at denne havde maattet gaae fra sin Gaard og er nu blot Husmand.
I...... som ej heller i Deres fornævnte Erklæringer forment, at Karen Hansdatters Forbrydelse var saa Grov at hun aldrig kunde vente Løsladelse og Conferenceraad Osten har allene i Aaret 1783 yttret at dette ikke burde ske med mindre det tillige blev fastsat, at hun ikke maae komme hverken hvor hendes forrige Mand boer, eller hvor den bortrømte Niels Jensen, med hvilken hun har haft utilladelig Omgang, opholder sig.
Hr. Krogh tilbyder ifald Karen Hansdatter maa løslades, at tage hende i sit Huus og forsørge hende saalænge han eller hun lever, ligesom han og vil paase, at ingen Uorden i hendes forrige Mands Ægteskab derved skal indløbe og ligesaaledes at hun ej skal komme Publicum til Byrde, og ligesom han her fremført, har søgt at se hendes Forbrydelse fra andet Synspunkt end første Betragtning foranlediger anfører han og endnu følgende Grunde til hendes Løsladelse:
Hun har i de 15 Aar hun har været i Tugthuset /:Foruden en foregaaende lang Arrest:/ viist en fortræffelig Opførsel og udmærket sig ved Flid og Troskab i sin Gerning, saaledes at hun er blevet betroet Vasken for de andre Lemmer og endelig har hun saavidt hendes Fangenskab har tilladt det, understøttet hendes 4 Hielpeløse Børn, da disse fra hendes Ulykkes første Øjeblik som nævnt været forladt af deres slette Fader, og saaledes synes hun at have givet alle de Beviser paa Forbedring som er en af Straffens Formaal, at hun nu i en Alder af 42 Aar kunde fortiene sin Frihed, ligesom og Haabet om denne er det eneste der tilbageholder hende fra Forfald.
Conferenceraad Koefod understøtter paa det bedste Hr. Kroghs Ansøgning, og i gientagen hvad som ligeledes forhen har erklæret, at Karen Hansdatter i Tugthuset har viist en udmærket god Opførsel, at hun er en frisk, stærk og flittig Arbejder, samt Troe i sin Gerning, saa at hun er bleven ansat til Overvaske ....., og som nu, at dersom hendes Mands sidste Ægteskab skulde være en Hinder for hende til at blive løsladt, da syntes nu ikke, at noget i denne Henseende kan være at befrygte efter den Forklaring som Hr. Krogh har givet og sikkert vil opfylde.
Karen Hansdatter er allerede forhen adskellige gange af forskellige Personer ansøgt om Løsladelse, og Cancelliet fremlagde i Aaret 1786 Deres Majestæt en saadan Ansøgning fra en Mand der havde været i Rasphuset og tilbød sig at ægte hende, men Deres Majestæt den 22 November samme Aar saaledes allernaadigst Insolverede:
"Denne Ansøgning kan, efter de i Sagen nævnte Omstændigheder, ikke bevilges."
Derefter ansøgte ligeledes i (forrige) Aar Sognepræsten til Majbølle i Lolland Hr. Hammer om hendes Løsladelse paa Grund af hans afgangne Svigerfader, forrige Inspektør Øst i Tugthuset, altid havde givet hende et saa aldeles udmærket Vidnesbyrd, og som tilbød sig derfor at vaage over, at hun ikke skulde komme sin forrige Mand eller Publikum til Besvær, dasom og Hustruen ville forsørge hende saalænge de levede. Cancelliet vovede ikke, i Anledning af den ovenævnte allernaadigste Resolition, at fremdrage Hr. Hammers Ansøgning.
Efter alt det foranførte, vil det blot bero paa Deres Kongelige Majestæts Naade, om bemeldte Karen Hansdatter, paa de af Stedets Præst foreslagne Vilkaar, maa benaades med Frihed, i hvilket Tilfælde Cancelliet anbefaler der tillige burde fastsættes, at denne Person ej bør opholde sig i samme Amt, hvor enten hendes forrige Mand, eller den bortrømte Niels Jensen, om han nogensinde skulde komme tilbage, maatte have Bopæl.
Cancelliet den 14 Okt. 1791
Allerunderdanigst SCHOPP, COLBJØRNSEN, REJERSEN, KNUDSEN.
Bevilget Christiansborg 14 Okt. 1791
CHRISTIAN R.
-------
Hvad er der blevet af alle personerne i ovennævnte drama?
Her ved jeg kun at Poul Larsen, trods sin medfart, blev 72 år og at Maren, hans forrige svigermoder, trods sin medskyld, boede hos ham da hun døde som enke i 1795, hvor og hvornår svigerfaderen døde, ved jeg på nuværende tidspunkt ikke. Om svogeren Jens Hansen, ved jeg at han, i strid med oplysningerne i præsten Kroghs ansøgning, er død d. 30 maj 1778 i Københavns stokhus, og er begravet i Garnisions kirke. Om den undvegne Niels Larsen, vides intet.
-------
Det næste vi hører om Karen Hansdatter, er en ansøgning fra hr. Krogh der nu er sognepræst i Arendal Norge.
Danske Kancelli F 4'kvartal 1794, Forestillinger pag. 5715.
Allerunderdanigst Forestilling angaaende yderligere Frihed for en i Aaret 1791 af Tugthuset løsladt Fange.
Under 14 Oct. 1791 er Deres Majestæt allerunderdanigst forelagt en Ansøgning fra da værende Præst ved Tugt- og Forbedringshuset her i Staden Hr. Krogh, hvori han anholdt om, at en i Tugthuset paa Livstid inddømt Fange, navnlig Karen Hansdatter, maatte forundes sin Frihed. - Cancelliet foredrog da, at hun var indkommen i Tugthuuset den 5' Juli 1776 i følge en Højesterets Dom af 6' Juni forhen, fordi hun baade havde været overbevist om og selv tilstået, at have, af Kiedhed til sin Mand, som hun levede i Uenighed med, samt da hun tillige stod i utilladelig Omgang med en anden Person navnlig Niels Jensen, overtalt en tredie Person til, enten at lemlæste hendes Mand eller slaae ham reent ihiel, hvilket denne iværksatte saaledes, at han, efterat have overfaldet og tilføjet hendes Mand mange Slag, forlod ham i den Tanke, at han virkelig var død, men at han dog kom sig igien, og levede paa den Tiid, i andet Ægteskab, som Huusmand paa Frederiksborg Amt.
Fornævnte Niels Jensen som tillige var impliceret i Sagen, undvigte under dens Drivt. (Gang)
I Tilfælde af Karen Hansdatters Løsladelse tilbød Hr. Krogh sig at ville tage hende i sit Huus og forsørge hende saalænge han eller hun levede, samt paasee, at ingen Uorden i hendes forrige Mands Ægteskab derved skulde indløbe og at hun ligesaa lidet skulde komme Publicum til Byrde.
I Betragtning af Hr. Kroghs Forbøn og saaledes som foranført, paatagne Forpligtelse, tillod Deres Majestæt allernaadigst at fornævnte Karen Hansdatter maatte af Tugthuuset løslades, dog under det Vilkaar, at hun ej maatte opholde sig i samme Amt, hvor enten hendes forrige Mand, eller den bortrømte Niels Jensen, med hvem hun havde havt utilladelig Omgang, om han nogen Tiid skulde komme tilbage, maatte have Boepæl.
Siden den Tiid har hun tient og tiener endnu hos Hr. Krogh som ved sin Befordring til Sognepræst i Ahrendal, tog hende med sig, men nu har hun, i en derfra nedsendt Ansøgning foredraget, at hendes foregaaende mislige Skiebne har gjort hende bestandig sygelig, og at hendes Svaghed er forøget derved, at hun som indfød dansk, er kommen til Norge, hvis haarde Clima, samt hendes Ukiyndighed i Landets Skikke, sotter hende daglig mere og mere tilbage. Paa Grund heraf anholder hun om Tilladelse at entlediges af Hr. Kroghs Tieneste og at vende tilbage til sit Fædreland, hvorved hun troer at vinde paa sin Helbred, samt at kunde tiene sit Brød uden Byrde for Staten eller dens enkelte Lemmer. - Oftnævnte Hr. Krogh har paa det beste anbefalet Ansøgningen, med Meldende, at den Sædelighed, Troskab og Fliid med hvilken Suplicantinden udmærkede sig medens hun var i Tugthuset, og som var Grunden til hans for hende nedlagte Forbøn er vedblevet indtil denne Tiid.
Han bevidner tillige Rigtigheden af hendes Andragende ihenseende til hendes svækkede Helbred og at hun staaer i Fare for aldeles at tabe samme ifald hun fremdeles skulde forblive i Norge.
Endeligen yttrer han, at hendes Forhold i den Tiid han har kiendt hende, giver ham Grund til at haabe, at hun som endnu er i den Alder, at hun kan fortiene sit Brød, ej for Fremtiden vil misbruge enten den hende allerede beviiste Naade eller den, som hun endnu ansøger.
Conferentzeraad Kofoed hvis Betænkning over Ansøgningen er indhentet, formener og, at den ansøgte Tilladelse kan forundes Suplicantinden naar hun entholder sig fra det Amt, hvor hendes forrige Mand boer.
I Overensstemmelse hermed samt Deres Majestæts foregaaende allernaadigste Resolution, angaaende Suplicantindens Løsladelse af Tugthuuset, saavelsom med Hensyn til det hende af Hr. Kroghs meddeelte gode Vidnesbyrd og de øvrige anførte omstændigheder, skulde Cancelliet i dybeste Underdanighed indstille: at det maa tillades fornævnte Karen Hansdatter, at forlade Norge og begive sig til Danmark, for der at søge sit Ophold, dog at hun entholder sig fra det Amt, hvor enten hendes forrige Mand boer eller den undvigte Niels Jensen, om han skulde komme tilbage, maatte tage Boepæl.
Cancelliet den 28'de Novbr. 1794
allerunderdanigst
Schow, Colbiørnsen
Rejersen, Knudsen.
Tilladelse under dette Vilkaar og haver Cancelliet ved Amtmanden at indhente Efterretninger om Suplicantindens Mand endnu er i Live, og om der er hørt noget om den undvigte Niels Jensen.
Frederiksberg Slot den 28'de Novbr. 1794
in fidem
Rejersen
-------
Landsarkivet. Frederiksborg amtsstue nr 766.
Indkomne breve til Regimentskriveren 1794-96.
415 - 11 dec. 1794, Brev fra Amtmanden:
Karen Hansdatter der tjener hos hr. Krogh i Arendal, har ansøgt om p.g.a. hendes Svaghed og Norges kolde og hende ubekvemme Klima, at entlediges af hr. Kroghs tjeneste og vende tilbage til sit Fædreland. Det har behaget Hans Kongelige Majestæt paa Cancelliets derom gjorte Forestilling ved Resolution af 28 f.m. at tillade at Karen Hansdatter maa forlade Norge og begive sig til Danmark, for der at søge sit Ophold, Amtet skal undersøge om hendes Mand endnu er i Live, og om der er hørt noget om Niels Jensen.
-------
Frederiksborg Amtstue nr. 758
Regimentskriverens Konceptbreve 1790-96.
14 Jan. Brev til Amtmanden:
Hvori meddeles at Karen Hansdatters mand endnu er i live og opholder sig her paa Distriktet som møllersvend i Hagelse Mølle.
Siden undvigelsen, har ingen set noget til Niels Jensen, men rygtet har været at han opholder sig i Skaane.
-------
Karen Hansdatter kom derefter til Danmark, hvor hun bosatte sig i Farum, som den gang hørte under Københavns Rytterdistrikt, det var også det nærmeste hun kunde komme Uvelse sogn uden at overskride grænsen til det amt hvor hendes mand boede. Men hun er stadig ikke tilfreds, det næste der er om hende, er svaret på en ansøgning om tilladelse til at gifte, og bosætte sig i Uvelse.
Danske Cancelli F, Sjællandske Registre 1797, nr. 1266 pag.
1243.:
Giøre alle vitterlig. At Vi efter herom allerunderdanigst giort Ansøgning og Begjæring, allernaadigst har bevilget og tilladt at Karen Hansdatter af Farum Bye og Sogn under Kjøbenhavns Amt udi Vort Land Sielland, maae indlade sig i Ægteskab med Huusmand Jonas Jørgensen og opholde sig i Uvelse Bye under Frederiksborg Amt, uagtet hendes ved en Højesterets Dom fraskilte forrige Mand Poul Larsen er bosat i fornævnte Bye, da denne sidste har erklæret sig dermed tilfreds.
Kiøbenhavn den 24 Novbr. 1797
Ad mandatum.
-------
Farum kirke 29 dec. 1797. Blev Enkemand husmand Jonas Jørgensen trolovet med Karen Hansdatter som efter kgl. bevilling af 24 nov. 1797 må indlade sig i ægteskab med bemeldte Jonas Jørgensen og boe i Uvelse uagtet at hendes ved Højesterets Dom fraskilte Mand Poul Larsen er boesat samme Sted.
Forlovere var: Peder Pedersen Uvelse og Niels Larsen Uvelse.
-------
Karen døde i Uvelse 29 nov. 1829, 83 år gammel som almisselem.
Et drama fik sin afslutning. Hvordan skal man i dag dømme denne sag, var hun skurken som anklageren i retten fremlagde det, eller var hendes mand den skyldige i det dramatiske forløb. For den ene part taler anklageren, for den anden præsten hr. Krogh samt skifteprotokollen der klart fortæller at gården var misligholdt.
Desværre er mange af sagens akter forsvundet ved Chrisiansborgs brand, en forhørsprotokol ville have været dejlig at have, sikken et indblik vi kunne have haft i mine 3x tipoldeforældres hverdag. |