|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | 1785 | Bakkebølle, Vordingborg landsogn | - |
Noter : Skal være død som spæd. |
Far | Mor |
Lars Larsen Stage | Anne Eva Madsdatter |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
Dato | Sted | Kilde | |
Død : | Eft 1820 | Vestenbæk, Kalvehave sogn | - |
Stilling : | Gårdmand |
Adresse : Vestenbæk, Kalvehave sogn |
Ægteskab | Børn |
1806 - Caroline Larsdatter Stage |
1809 - Ane Kirstine Hansdatter
27.04.1813 - Ole Hansen Omk 1817 - Ane Marie Hansdatter |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | 1790 | Bakkebølle, Vordingborg landsogn | - |
Død : | 1792 | Bakkebølle, Vordingborg landsogn | - |
Noter : Død som spæd. |
Far | Mor |
Lars Larsen Stage | Anne Eva Madsdatter |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | 02.06.1792 | Bakkebølle, Vordingborg landsogn | - |
Død : | 1792 | Bakkebølle, Vordingborg landsogn | - |
Far | Mor |
Lars Larsen Stage | Anne Eva Madsdatter |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | 1808 | Kastelev, Sværdborg sogn | - |
Død : | 08.08.1866 | Bakkebølle, Vordingborg landsogn | - |
Stilling : | Gårdmand |
Adresse : Bakkebølle, Vordingborg landsogn |
Far | Mor |
Ole Andreasen | Maren Pedersdatter |
Ægteskab | Børn |
10.06.1831 - Bodild Pedersdatter | - |
- Ane Marie Johansdatter | 27.04.1838 - Kirsten Andreasdatter |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | 1817 | Bakkebølle, Vordingborg landsogn | - |
Død : | - | (Kastrup, Kastrup sogn) | - |
Adresse : Kastrup, Kastrup sogn |
Far | Mor |
Johan Larsen Stage | Bodild Pedersdatter |
Ægteskab | Børn |
? | - - Kirsten Rasmusdatter |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | 1819 | Bakkebølle, Vordingborg landsogn | - |
Død : | Eft 1870 | (Kalvehave, Kalvehave sogn) | - |
Adresse : Kalvehave, Kalvehave sogn |
Far | Mor |
Johan Larsen Stage | Bodild Pedersdatter |
Ægteskab | Børn |
- Andreas Olsen | 27.04.1838 - Kirsten Andreasdatter |
1843 - Ole Rasmussen |
Omk 1843 - Johan Olsen
Omk 1850 - Jeppe Olsen Omk 1853 - Peter Olsen Omk 1855 - Caroline Olsen Omk 1858 - Kirsten Olsen Omk 1862 - Ane Olsen |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | Omk 1825 | Bakkebølle, Vordingborg landsogn | - |
Far | Mor |
Johan Larsen Stage | Bodild Pedersdatter |
Ægteskab | Børn |
1853 - Peder Jeppesen | - |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | 1830 | Bakkebølle, Vordingborg landsogn | - |
Død : | 1889 | Bakkebølle, Vordingborg landsogn | - |
Alt.navn : | Lars Stage |
Stilling : | Gårdmand |
Far | Mor |
Johan Larsen Stage | Bodild Pedersdatter |
Ægteskab | Børn |
30.10.1857 - Louise Kirstine Bagger |
- - Hans Peter Stage
- - Maren Stine Stage - - Petrea Boline Stage 1868 - Rasmus Andreas Stage |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | 1769 | Sønder Viemose, Kalvehave sogn | - |
Døbt : | 30.07.1769 | Kalvehave Kirke | Kilde |
Død : | 14.08.1834 | Viemose, Kalvehave sogn | - |
Begravet : | 19.08.1834 | Kalvehave Kirke | Kilde |
Konfirmeret : | 18.04.1784 | Kalvehave Kirke | Kilde |
Stilling : | Gårdmand, husmand |
Adresse : Viemose, Kalvehave sogn / Viemose Skov, Kalvehave sogn (matr.nr. 2) / Viemose, Kalvehave sogn |
Noter : Omtalt i Holger Munks bog "Hasselskoven". Han udflyttde gården i 1807 fra Viemose landsby til en placering på Viemose Overdrev, imod Skovhuse og Petersgård Hestehave - med hartkorn 5-7-1-1 tønder. Gårdens pris til selveje var 2.375 Rdl. I 1810 var han forlover for søsteren ved hendes trolovelse med Jørgen Andersen. Han var da på Viemose Overdrev. |
Far | Mor |
Rasmus Peder Madsen | Maria Mortensdatter |
Ægteskab | Børn |
29.01.1794 - Maria Jensdatter |
1794 - Bodild Pedersdatter
1796 - Rasmus Pedersen |
24.11.1823 - Margaretha Mortensdatter | - |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | Omk 1766 | (Viemose, Kalvehave sogn) | - |
Død : | Eft 1801 | (Viemose, Kalvehave sogn) | - |
Stilling : | Husmand, gårdmand |
Adresse : Matr.nr. 19, Viemose, Kalvehave sogn |
Far | Mor |
Hans Andersen Stær | Anne Catrine Hansdatter |
Ægteskab | Børn |
01.07.1796 - Dorthea Rasmusdatter | - |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | 1796 | Viemose, Kalvehave sogn | - |
Døbt : | 09.10.1796 | Kalvehave Kirke | Kilde |
Død : | Eft 1850 | (Kalvehave, Kalvehave sogn) | - |
Konfirmeret : | 21.04.1811 | Kalvehave Kirke | Kilde |
Alt.navn : | Spille-Rasmus |
Stilling : | Husejer, spillemand |
Adresse : Kalvehave by, Kalvehave sogn |
Noter : Han skulle have overtaget gården på Viemose Overdrev efter faderen; men det blev ikke til noget. Blev spillemand med eget orkester; Kallehave Spillemands Orkester. Kilde: Holger Munk i "Hasselskoven, side 230. Ved folketællingen 1834 opført som husejer med 10 tønder land. I 1840 som gårdmand, der lever af sin jordlod. I 1845 opført som husmand, der lever af sin jordlod. |
Far | Mor |
Peder Rasmussen | Maria Jensdatter |
Ægteskab | Børn |
21.11.1817 - Kirsten Rasmusdatter |
Omk 1817 - Marie Kirstine Rasmusdatter
Omk 1819 - Sidse Marie Rasmusdatter Omk 1824 - Kirsten Rasmusdatter Omk 1830 - Maren Rasmusdatter Omk 1830 - Johan Rasmussen Omk 1833 - Rasmus Rasmussen |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | 1745 | Langebæk, Kalvehave sogn | - |
Døbt : | 07.11.1745 | Kalvehave Kirke | Kilde |
Død : | 05.1811 | Sønder Viemose, Kalvehave sogn | - |
Begravet : | 10.05.1811 | Kalvehave Kirke | Kilde |
Stilling : | Madmoder |
Adresse : Sønder Viemose, Kalvehave sogn |
Noter : Sandsynligvis konfirmeret i Kalvehave kirke i perioden 1762-1765, hvor konfirmationerne ikke er indskrevet i kirkebogen. |
Far | Mor |
Morten Bertelsen Skomager | Maren Hansdatter |
Ægteskab | Børn |
18.01.1765 - Rasmus Peder Madsen |
12.1765 - Dorthea Rasmusdatter
Før 1768 - Maren Rasmusdatter 1769 - Peder Rasmussen 1774 - Ana Rasmusdatter |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | Omk 1732 | Sønder Mern, Mern sogn | - |
Død : | 02.1807 | Sønder Viemose, Kalvehave sogn | - |
Begravet : | 13.02.1807 | Kalvehave Kirke | Kilde |
Alt.navn : | Rasmus Pedersen |
Stilling : | Gårdmand |
Adresse : Sønder Viemose, Kalvehave sogn |
Noter : Rasmus Peder Madsen er omtalt i Holger Munks bøger "Rytterbonden" og specielt i "Hasselskoven". Han gik aldrig af vejen for en god retssag. I 1758 overtog Rasmus Peder Madsen fæstet af Viemoses største bestående af matriklerne nr. 21 og 27 i Viemose på i alt 6-5-0-1½ tønder hartkorn efter skipper Berent Rasmussen Green (senere død i Nyråd). De to handlede om gården - selvom den var fæstegård under rytterdistriktet. Dette gav komplikationer, der dog efter nogle retsmøder endte med at fæstet blev legaliseret i 1759. Bondefoged Niels Poulsen havde samlet gården i 1750; denne døde i 1754, hvorefter enken giftede sig med ungkarl Niels Laursen Stage, der så sad med gården i et par år indtil Berent Green fæstede den. I 1796 var han fadder til Peder Jeppesens datter Maren på Langø. I 1796 var han lavværge for datteren Dorthe ved skiftet efter hendes mand Geert Pedersen. Hans initialer er da R P M S / R P M - Rasmus Peder Madsen. Artikel af Benito Scocozza - Siden Saxo, nr. 2, 2002: Opkomlingen og den rebelske bonde, en beretning fra landboreformernes tid. Peter Johansen blev født i 1722, i Stavreby, Jungshoved sogn, der ligger i Sydøstsjælland. Han var søn af Johan Klabowski, der var kommet fra Polen, var blevet tjenestekarl og senere via giftermål fæstebonde. Peter stak tidligt af hjemmefra og drog til søs. Næste gang man støder på ham, er i 1747, hvor han i København fik borgerskab som skipper, og tyve år senere omtales han som grosserer. Peter havde tjent mange penge på sejlads til Rusland og Det fjerne østen, og i begyndelsen af 1770'erne var han blevet en velbeslået handelsmand og skibsreder. Det fortælles, sandt eller ej, at han før sin flugt hjemmefra skal have sagt, at han en dag ville vende tilbage til sin hjemegn kørende med eget firspand. Det skete da også i året 1774, hvor han mødte op ved en omfattende godsauktion. Det var kronen, staten, der ejede det meste af Sydøstsjælland, og nu ville man gerne privatisere Jorden. Området blev delt op i 12 dele, og den sidste del, som blev kaldt Kallehave gods, var den aller sydligste af det udstrakte godsområde og især præget af et betydeligt skovareal, der lå ud til Bøgestrømmen mod syd og Østersøen mod øst. Det særlige ved skovene var, at under de mægtige ege- og bøgetræer fandtes en underskov af først og fremmest hassel, som bønderne fra ældgammel tid havde ret til at høste, tilskære og gøre til båndkæppe, tynde flækkede kæppe, der brugtes af bødkerne ved fremstillingen af tønder og kar. Størsteparten af båndkæppene blev afsat i København. En foretagsom herre Da kronen bortsolgte Kallehave - i dag Kalvehave - gods, ville egnens bønder gerne have budt, men selv den bedst bemidlede bonde måtte melde pas. Det var fæstebondesønnen fra Jungshoved, rigmanden fra København, der bød højst og blev ejer af det efterspurgte gods. Bønderne, der nu fæstede deres gårde af Peter Johansen, og som foruden årlige afgifter måtte yde hoveri, gratis arbejde, til ham, når han forlangte det, fik snart at føle, at den nye godsejer var en særdeles foretagsom herre. Han forlangte, at bønderne ud over at yde gratis avlsarbejde, skulle skove, kløve og køre brænde for ham, og de skulle slæbe materialer til bygningen af hans fornemme klassicistiske herregård, som han stolt kaldte Petersgård. Men dertil kom, at Peter Johansen havde faet den ide, at der ved Bøgestrømmen skulle anlægges et skibsværft, der naturligvis skulle hedde Petersværft. Det var godt nok reglen, at et værft skulle ligge ved en købstad, men Johansen fik dispensation. Dog fik han ikke lov til at bruge hovbønder som skibsværftsarbejdere, men det forhindrede ham ikke i at lade bønderne rydde pladsen, hvor værftet skulle ligge. Desuden skulle de slæbe egestammer til værftet og transportere store sten til anlæggelsen af en skibsbro. Peter Johansen fik sit værft og endda bygget to skibe, der var så store, at de kom til at sejle på langfart til Ostindien, Grønland og Island. Dertil kom mindre skibe, men allerede i begyndelsen af 1790'erne blev værftet opgivet. Efter at staten havde overtaget anlægget i år 1800, kom det fra 1808 til 1814 til en kort genopblomstring som kanonbådsværft og -base, men så var det endegyldigt slut. Storbondens hasselkæppe Det var ikke besværet med at yde hoveri i forbindelse med opførelsen af værftet, der først og fremmest hidsede bønderne op. Det var Peter Johansens forbud mod, at bønderne udnyttede underskoven til at skære deres kære hasselkæppe. Det fik bægeret til at flyde over. Det mest dramatiske sammenstød mellem godsets bønder og godsejeren fandt sted i 1775. Den 5. april kom Peter Johansen ridende på landsbyens Langebæks gade og imod ham red hans fæstebonde Rasmus Peder Madsen, gårdmand i Viemose. Rasmus var en velhavende bonde, der, året før Johansen erhvervede godset, mod en årlig afgift havde købt sig fri for hoveri, og det ærgrede den nye godsejer, som i det hele taget fandt, at Rasmus var en besværlig fæster. Nu sad herremand og fæstebonde saddel mod saddel. Havde det været i Det vilde Vesten, var det kommet til duel på pistoler. Det blev ved en ordduel, men Rasmus sparede ikke på krudtet. Og han understregede sine vrede udbrud ved "at slå på hestens manke med sin pisk". Den aktuelle anledning til skærmydslen var herremandens beslaglæggelse af 900 båndkæppe, som tilhørte Rasmus. Det var kommet bag på bonden. Han havde jo ret til sine kæppe. Det var ligefrem ved en kongelig resolution af 28. maj 1746 blevet bekræftet, at underskoven var bøndernes område. Rasmus krævede naturligvis sine båndkæppe tilbageleveret. Det imødekom Johansen allernådigst, men på den betingelse, at Rasmus betalte for "kørsel og optælling". Det nægtede bonden. Han kunne ikke se nogen grund til, at han skulle betale for kørsel af sine egne båndkæppe, og han vidste også, at hvis han gav sig, ville det skabe præcedens for, at Johansen i virkeligheden havde ret til kæppene. Nej, de skulle straks sendes tilbage til ham uden beregning. Johansen reagerede ved at sende dem til København! Så rejste Rasmus også til København, hvor han fik en skriver - selv kunne han hverken læse eller skrive - til at udfærdige en skrivelse, stilet til kongen, hvor han bad majestæten om at henstille til Peter Johansen, at denne efterlevede resolutionen af 1746. Lokket i en fælde Johansen og Rasmus var jævnaldrende, Rasmus nogle år yngre, men det kom ikke til åben kamp på Langebæk gade. Johansen fortrak til en af landsbyens gårde, og da Rasmus kom efter ham, red han bort. Uanset Langebæk-bønderne undertiden har fundet storbonde Rasmus en smule hovmodig, har de sikkert frydet sig over den utålelig herremands ynkelige retræte, mens Johansen skumlede og udtænkte en hævn. Den kom til udførelse tre dage efter. Det var såtid, og Rasmus var ved at pløje, da skovfogeden henvendte sig til ham og bad ham følge med til Kalvehave, hvor birkeskriveren, der førte retsbogen ved birketinget, den lokale underret, ønskede at tale med ham. Det var en fælde. For efter et stykke tid ankom selveste herremanden sammen med blandt andet sin forvalter og sin skytte til Kalvehave, hvor Rasmus opholdt sig i degnens hus. Johansen trak et stykke papir frem, hvori der stod, at Rasmus "erklærede at være fuld eller gal, da han ubluelig angreb Peter Johansen hin dag på Langebækgade. "Værsgo, Rasmus! Skriv under! Rasmus nægtede naturligvis. "ja, vil I ikke skrive under; så skal I have skrub, "var Johansens reaktion, og han beordrede skytten at hente to hasselstokke. Forvalteren tog den ene og rakte den anden til fogeden, der vægrede sig, så skytten måtte tage den i stedet. Så fik Rasmus de første slag af stokkene. Han rev sig løs og løb ud i gården, men skytten fik fanget ham og væltet ham omkuld, hvorefter han fortsatte med at slå løs på ham. Da Rasmus' jamren vakte en del opsigt, hev de ham tilbage til huset, hvor han fik endnu en gang stryg, hvor meget blev aldrig opklaret. Da de var færdige med ham, smed de ham ud af huset. En bonde, der hjalp ham hjem til Viemose, berettede, at Rasmus "harkede og spyttede blod". En kirurg fra Vordingborg blev tilkaldt og attesterede, hvor ilde tilredt Rasmus var, og fra prædikestolen i Kalvehave Kirke blev der bedt for ham. På tinget Der ventede den mishandlede bonde et længere sygeleje, og han var da heller ikke rask nok til den 30. juni at møde op til det første retsmøde i den sag, han havde anlagt mod Peter Johansen for vold og overgreb. For ham mødte hans forsvarer, den lovkyndige selvejerbonde og tidligere skoleholder, godsforvalter og birkeskriver Jacob Canaris, sønnesøn af en græsk indvandrer. Den skarptungede Canaris angreb hr. Johansen for hans "voldsomme og umenneskelige behandling af Rasmus Peder Madsen af Viemose...ved at lade denne bonde prygle på morderisk måde". Og han førte en række vidner, der fortalte, at de havde hørt slagene lyde så højt, "som kunne de været slået på et vinfad", andre fortalte, at der på Rasmus' venstre arm fandtes "en stor ful og grøn plet så stor som en hånd; ligesom han på venstre side var sort som en kakkelovn". Men først den 4. september 1777, faldt birketingets dom. Her henvistes til Danske Lov af 1683, gældende lov til langt op i 1800-tallet, hvor der står, at "husbond må revse sine børn og tyende med kæp eller vånd (gren)", men "skader han dem på deres helbred; da straffes han som om han havde gjort en fremmed skade". Retten syntes ikke, at en hoverifri bonde ligefrem kunne kaldes tyende eller tjener, og selv om Rasmus havde opført sig som en hidsigprop, berettigede det ikke hr. Johansen til selvtægt og mishandling. Derfor idømte retten Peter Johansen en større bøde, der skulle indbetales med en del til staten, en anden og lige så stor del til Kalvehave sogns fattige. Desuden skulle han yde Rasmus Peder Madsen erstatning for "badskærerløn og smerte og helbreds svækkelse" samt for næringstab. Godsejeren blev rasende og ankede straks dommen til Højesteret - man kunne fra birketinget springe landstinget, i dag landsretten, over og gå direkte til tops. M de ni højesteretsdommere var der kun en, der ville stadfæste birkerettens dom, mens to ville frikende Peter Johansen. De seks, hvis kendelse blev afgørende, gav Johansen medhold i, at han som herremanden og dermed Rasmus' foresatte havde ret til "mådelig at revse" sin fæstebonde, men at han var gået alt for vidt, da han "under venskabs skin har lokket ham til sig i en fremmed mands hus og efter at han i forvejen havde ladet præparere hasselkæppe, derved havde ladet ham gennemprygle. " For denne ubesindighed skulle Peter Johansen bøde såvel til staten som til Vor Frelsers Kirke. Rasmus fik ingen erstatning blandt andet som følge af hans "impertinence", på jævnt moderne dansk: næsvished. og kæppene ? Men hvordan gik det så med Rasmus' krav om at få sine konfiskerede båndkæppe tilbage? Den sag trak også ud, men med den effektive Canaris som støtte lykkedes det til sidst at få sagen afgjort ved birketinget. Dommen, der dog faldt allerede den 3. oktober 1776, beordrede Peter Johansen til at betale Rasmus erstatning for de 900 beslaglagte båndstager og slog i øvrigt fast, at "bønderne i sognet, så længe man kan mindes, har haft fri rådighed over underskoven af navr; el, ask, hassel og tjørn". - Denne gang var Højesteret helt enig med birketinget. De høje herrer var vel efterhånden godt trætte af den emsige opkomling. Efter mange andre bryderier med sine undergivne døde Peter Johansen i 1798, og året efter solgte hans arvinger Petersgård gods til staten, som godt ti år senere solgte det tilbage til en privatmand. Men først i 1868 kom også skovene tilbage til Petersgård. Rasmus Peder Madsen døde i 1807, en måneds tid før hans gård af hans enke blev købt til selveje, og mens den var ved at blive flyttet fra landsbyen til udflytterlodderne, der nu lå spredt i landskabet. Da var der gået 32 år, siden fæstebonden Rasmus Peder Madsen vandt sine sager over herremanden, købmanden og skibsrederen, den forhenværende tjenestekarlesøn Peter Johansen. Herved var han med til at indvarsle de nye tider, hvor godsejernes Danmark blev afløst af gårdmændenes Danmark. |
Far | Mor |
Peder Madsen | Bodil Hansdatter |
Ægteskab | Børn |
01.04.1758 - Dorthe Sørensdatter |
1759 - Peder Rasmussen
1760 - Søren Rasmussen Før 10.01.1762 - Niels Rasmussen Før 17.02.1764 - Dødfødt barn |
18.01.1765 - Maria Mortensdatter |
12.1765 - Dorthea Rasmusdatter
Før 1768 - Maren Rasmusdatter 1769 - Peder Rasmussen 1774 - Ana Rasmusdatter |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | Omk 1683 | Sønder Mern, Mern sogn | - |
Død : | Omk 1749 | Sønder Mern, Mern sogn | - |
Stilling : | Gårdmand |
Adresse : Gård nr. 2 og ½ af nr. 6, Sønder Mern, Mern sogn |
Noter : Han er nævnt i skiftet efter faderen i 1684. Han var da 1 år gammel. Kilde til dødsår: Holger Munk i "Hasselskoven" side 44 - et par år før 1751. Side 44 og del af 45 fra nævnte bog: Rasmus Peder Madsen fra Mern i ekskurs / Barndom og ungdom i Mern. Den første gang jeg for mange aar siden saa navnet Rasmus Peder Madsen, hæftede jeg mig ved det. Jeg kendte dengang mange, der hed Rasmus Pedersen og Rasmus Madsen, men havde endnu aldrig før i 17tallets aarhundrede set nogen med det dobbelte fornavn, Rasmus Peder, en navneskik, der skulle blive saa almindelig i slutningen af 1800tallet. Jeg havde da ogsaa det bestemte indtryk, at der i dette tilfælde ikke var tale om noget døbenavn, selvom det vanskeligt lod sig afgøre, da Rasmus Peder Madsen var født i Mern, hvor kirkebogen desværre savnes for tiden før 1814 (brændt). Der skulle endnu gaa mange aar, før jeg fik samlet et saa stort kildemateriale, at det, der her skal fortælles om, kom til at staa klart. Rasmus Peder Madsen var søn af rytterbonden Peder Madsen og hustru Bodil Hansdatter paa gaard matr. nr. 2 (gl. nr.) i Sønder Mern. I 1738 havde Peder Madsen tre drenge hjemme: Anders var 15 aar, Niels 8 og Rasmus 5 aar. Gennem syns- og optællingslister ved vi en del om Peder Madsens gaard omkring denne tid: dens størrelse, tilstand, besætning og noget om arbejdsforholdene. Peder Madsen gjorde selv karls arbejde, ligesom halvdelen af hans byfæller, der ogsaa maatte nøjes med en dreng til hjælp. Han maatte altsaa selv møde til hovarbejde og selv køre sine langrejser, saafremt han da ikke havde raad til at leje en husmand til at gaa i sit sted. [21] Vi ved ikke nøjagtig, hvilket aar Peder Madsen døde, men det er i alt fald et par aar før 1751, eller da Rasmus endnu kun var en stor dreng. Moderen Bodil Hansdatter blev siddende med fæstet ved hjælp af sine to drenge Niels og Rasmus, Anders havde i 1746 giftet sig til gaard i Balle. Niels og Rasmus kom saaledes, endnu før de var fuldvoksne, til at staa for en helgaards avling som mand, karl og dreng paa en gang. De skulle fra nu af møde paa lige fod med de andre bymænd i langrejser, til hove og paa bystævne, uden at have en erfaren faders raad og vejledning at støtte sig til - og saaledes gaar der en halv snes aar, hvor vi kun i glimt gennem tingbogens blade ser det daglige liv i Mern i 1750erne. Et par gange er de stævnet til tinge og hver gang for deres rappe mund, undskylder sig med »ubesindighed« og »beskænket af gammelt øl«, og striden med byfæller bilægges. I disse aar er det, at navnet »Per Mads« fæstner sig ved de to drenge saa stærkt, at det fulgte dem resten af deres liv. Da de endnu ikke selv var fæstere, men maatte møde paa gadestævne som til pligtarbejde som stedfortrædere, var det nødvendigt at hæfte Per-Mads-navnet ved dem for at tilkende- give, hvilken gaard de mødte for. og da de sikkert har gjort sig ret bemærket i by, som videre ud paa ryttergodset, blev deres kendingsnavne med aarene saa almindelig kendte og brugte, at de tre navne ikke lod sig skille. Efter sydsjællandsk navneskik begyndte det rimeligvis med Per-Mads Rasmus og Per-Mads Niels, men blev i deres voksne alder til Rasmus Peder Madsen og Niels Peder Madsen, og i kirkebøger, skifte- og fæsteprotokoller, optællingslister og i retsprotokoller ses de tre navne stadig anført sammen. - Kun et sted har vi set noget lignende i Udby i midten af 1600tallet. Det er Hemming Niels Torkildsen, der døde i 1682. (Udby kirkebog) Det var ualmindelige navne, og som vi senere vil faa at se, heller ikke almindelige mennesker, der bar dem. I løbet af 1758 skete der en stor forandring paa fæstegaarden i Mern. I august »trolover Niels Peder Madsen sig med Hans Olsens enke fra Egebjerg, Else Christensdatter fra Skibbinge«, og i september indskrives han som fæster af gaard nr. 2 i Sønder Mern, som »moderen Peder Mads enke en del aar i sit enkesæde har forestaaet«. Det er en ret stor gaard paa 42 fag og med et hartkornstilliggende af 6 td. 2 skp. l fjk. 2 alb. [21] Samtidig med, at Niels gifter sig og fæster gaard, beslutter Rasmus sig til at følge eksemplet, og han finder begge dele i Kallehave sogn. Ved valg af gaard i de tider var der følgende hovedpunkter at tage i betragtning: Hvordan byen var skyldsat i forhold til jordens bonitet, den tilhørende græsgang og skov og i hvilken tilstand gaardens bygninger befandt sig. Hartkornsligningen var langtfra ensartet. Der kunne med rette tales om gode og daarlige byer. De gode byer var lavt ansat i hartkorn i forhold til deres tilliggende, medens de slette byer var alt for højt ansat i forhold til det, der skulle svares af. Nørre Mern var saaledes af alle anset for at være en slet by, medens Ornebjerg fortjente betegnelsen: En god by. Det var de stedkendtes, skøns- og vurderingsmændenes dom, og det var bøndernes i almindelighed; de vidste nok besked med, hvad der taltes om. Viemose og Balle var de to bedste byer i Kallehave sogn - alt taget i betragtning - og den bedste gaard i disse byer var igen den gaard, som var fæstet til Berent Rasmussen Green. [21] |
Far | Mor |
Mads Pedersen | Jytte Andersdatter |
Ægteskab | Børn |
- Bodil Hansdatter |
Omk 1724 - Anders Pedersen
Omk 1731 - Niels Peder Madsen Omk 1732 - Rasmus Peder Madsen - - Anna Pedersdatter |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | 1739 | Røsbjerggården, Kalvehave sogn | - |
Døbt : | 27.09.1739 | Kalvehave Kirke | Kilde |
Død : | Før 04.03.1764 | Viemose, Kalvehave sogn | - |
Begravet : | 04.03.1764 | Kalvehave Kirke | Kilde |
Konfirmeret : | 06.04.1755 | Kalvehave Kirke | Kilde |
Adresse : Viemose, Kalvehave sogn |
Noter : Hun er nævnt i skiftet efter faderen i 1744. Hun var da 5 år gammel. Død ca. 2 uger efter fødslen af et dødfødt barn. |
Far | Mor |
Søren Hansen Røsbjerg | Maren Henrichsdatter |
Ægteskab | Børn |
01.04.1758 - Rasmus Peder Madsen |
1759 - Peder Rasmussen
1760 - Søren Rasmussen Før 10.01.1762 - Niels Rasmussen Før 17.02.1764 - Dødfødt barn |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | 12.1765 | Sønder Viemose, Kalvehave sogn | - |
Døbt : | 01.01.1766 | Kalvehave Kirke | Kilde |
Død : | Eft 1801 | (Viemose, Kalvehave sogn) | - |
Konfirmeret : | 22.04.1781 | Kalvehave Kirke | Kilde |
Adresse : Viemose, Kalvehave sogn |
Far | Mor |
Rasmus Peder Madsen | Maria Mortensdatter |
Ægteskab | Børn |
1792 - Giert Pedersen | - |
01.07.1796 - Hans Hansen | - |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | 1774 | Sønder Viemose, Kalvehave sogn | - |
Døbt : | 17.07.1774 | Kalvehave Kirke | Kilde |
Død : | 31.08.1831 | Langebæk, Kalvehave sogn | - |
Begravet : | 03.09.1831 | Kalvehave Kirke | - |
Adresse : Langebæk, Kalvehave sogn |
Noter : PROLBLEMATISK - NANV MM |
Far | Mor |
Rasmus Peder Madsen | Maria Mortensdatter |
Ægteskab | Børn |
06.11.1795 - Peder Rasmussen | 1796 - Rasmus Pedersen |
21.06.1810 - Jørgen Andersen | - |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | Omk 12.1792 | Bakkebølle, Vordingborg landsogn | - |
Død : | 03.01.1793 | Bakkebølle, Vordingborg landsogn | - |
Far | Mor |
Lars Larsen Stage | Anne Eva Madsdatter |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | Omk 1792 | Kalvehave sogn | - |
Død : | Eft 1860 | (Vestenbæk, Kalvehave sogn) | - |
Konfirmeret : | 1807 | Kalvehave Kirke | - |
Stilling : | Gårdmand |
Adresse : Vestenbæk, Kalvehave sogn |
Noter : Ved folketællingen 1860 er han opført som født i Vordingborg sogn. |
Far | Mor |
Matthias Hansen | Sidse Hansdatter |
Ægteskab | Børn |
1820 - Maren Larsdatter Stage |
Omk 1824 - Matthies Hansen
Omk 1828 - Lars Hansen Omk 1831 - Johan Hansen Omk 1833 - Hans Hansen Omk 1836 - Sidse Marie Hansdatter Omk 1838 - Ane Hansdatter Omk 1841 - Peder Hansen Omk 1844 - Lisbeth Hansdatter |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | Omk 1766 | - | - |
Død : | 28.05.1822 | Stensby, Kalvehave sogn | - |
Begravet : | 02.06.1822 | Kalvehave Kirke | - |
Stilling : | Husmand med jord og teglbrænder |
Adresse : Stensby, Kalvehave sogn |
Noter : Ved folketællingen 1787 var han tjenestekarl hos gårdmand Wulf Andreasen i Vestenbæk, Kalvehave sogn. Ved vielsen i 1790 var han i Bakkebølle. I 1799 blev han - Mathies Hansen i Stensby - udlagt til barnefader til Mette Marie Hansdatters søn Lars i Bakkebølle - hun havde været tjenestepige hos ham - Vordingborg kirkebog. |
Ægteskab | Børn |
1790 - Sidse Hansdatter |
14.05.1791 - Lisbeth Matthisdatter
Omk 1792 - Hans Mathiesen 17.09.1792 - Niels Mathiasen 1794 - Lars Mathiasen 1795 - Ane Mathisdatter 1797 - Lars Mathiesen 1798 - Rasmus Mathiesen 1801 - Jens Mathiasen 1802 - Jens Mathiesen 1805 - Karen Matthiasdatter |
- Mette Marie Hansdatter | 1799 - Lars |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | Omk 1767 | - | - |
Død : | 1818 | Stensby, Kalvehave sogn | - |
Adresse : Stensby, Kalvehave sogn |
Noter : Ved folketællingen 1787 var hun muligvis tjenestepige hos Jacob Malling i Stensby Mølle, Kalvehave sogn. |
Ægteskab | Børn |
1790 - Matthias Hansen |
14.05.1791 - Lisbeth Matthisdatter
Omk 1792 - Hans Mathiesen 17.09.1792 - Niels Mathiasen 1794 - Lars Mathiasen 1795 - Ane Mathisdatter 1797 - Lars Mathiesen 1798 - Rasmus Mathiesen 1801 - Jens Mathiasen 1802 - Jens Mathiesen 1805 - Karen Matthiasdatter |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | Omk 1828 | (Vestenbæk, Kalvehave sogn) | - |
Far | Mor |
Hans Mathiesen | Maren Larsdatter Stage |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | Omk 1831 | (Vestenbæk, Kalvehave sogn) | - |
Død : | Eft 1890 | (Vestenbæk, Kalvehave sogn) | - |
Stilling : | Gårdmand |
Adresse : Vestenbæk, Kalvehave sogn |
Noter : Ved folketællingen 1850 var han muligvis smedesvend hos smedemester Jacob Nielsen ved Nysø, Præstø landsogn. |
Far | Mor |
Hans Mathiesen | Maren Larsdatter Stage |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | Omk 1833 | (Vestenbæk, Kalvehave sogn) | - |
Far | Mor |
Hans Mathiesen | Maren Larsdatter Stage |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | Omk 1836 | (Vestenbæk, Kalvehave sogn) | - |
Far | Mor |
Hans Mathiesen | Maren Larsdatter Stage |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | Omk 1838 | (Vestenbæk, Kalvehave sogn) | - |
Far | Mor |
Hans Mathiesen | Maren Larsdatter Stage |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | Omk 1841 | (Vestenbæk, Kalvehave sogn) | - |
Far | Mor |
Hans Mathiesen | Maren Larsdatter Stage |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | Omk 1844 | (Vestenbæk, Kalvehave sogn) | - |
Død : | - | (Sønder Mern, Mern sogn) | - |
Far | Mor |
Hans Mathiesen | Maren Larsdatter Stage |
Ægteskab | Børn |
- Niels Peder Jensen | Omk 1869 - Thrine Kirstine Jensen |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |
|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | Omk 1824 | (Vestenbæk, Kalvehave sogn) | - |
Far | Mor |
Hans Mathiesen | Maren Larsdatter Stage |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |